Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Potem je Elifáz Temánec odgovoril in rekel:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
»Je lahko človek koristen Bogu kakor, je tisti, ki je moder, koristen samemu sebi?
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Mar je kakršenkoli užitek za Vsemogočnega, da si ti pravičen? Ali je to zanj dobiček, da delaš svoje poti popolne?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Ali te bo grajal zaradi strahu pred teboj? Ali bo vstopil s teboj na sodbo?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Mar ni tvoja zlobnost velika? In tvoje krivičnosti neskončne?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Kajti zaman si vzel jamstvo od svojega brata in nagim slekel njihova oblačila.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Nisi dal vode izmučenemu, da pije in pred lačnim si zadržal kruh.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Toda kar se tiče mogočnega človeka. Imel je deželo in častitljiv človek je prebival v njej.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Vdove si odposlal prazne in lakti osirotelih so bili zlomljeni.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Zato so zanke naokoli tebe in nenaden strah te nadleguje,
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
ali tema, ki je ne moreš videti in pokriva te obilje vodá.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Mar ni Bog na nebeški višavi? Glej višino zvezd, kako visoko so!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
In ti praviš: ›Kako Bog vé? Mar lahko sodi skozi temen oblak?‹
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Debeli oblaki so mu pokrivalo, da ne vidi in on hodi v nebeškem krogu.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Si označil staro pot, ki so jo pomendrali zlobneži?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Ki so bili posekani izven časa, katerih temelj je bil preplavljen s poplavo;
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
ki so Bogu rekli: ›Odidi od nas.‹ Kaj lahko stori zanje Vsemogočni?
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Vendar je njihove hiše napolnil z dobrimi stvarmi, toda nasvet zlobnega je daleč od mene.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Pravični to vidijo in so veseli in nedolžni se jim smejijo do norčevanja,
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
[rekoč]: »Glej, naše imetje ni uničeno, toda njihov ostanek použiva ogenj.«
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Seznani se torej z njim in bodi miren in tako bo k tebi prišlo dobro.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Sprejmi, prosim te, postavo iz njegovih ust in njegove besede položi v svoje srce.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Če se vrneš k Vsemogočnemu, boš izgrajen, krivičnost boš odstranil daleč od svojih šotorov.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Potem boš kopičil zlato kakor prah in ofírsko zlato kakor kamne iz potokov.
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Da, Vsemogočni bo tvoja obramba in imel boš obilico srebra.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Kajti takrat boš imel svoje zadovoljstvo v Vsemogočnem in svoj obraz boš dvignil k Bogu.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Svojo molitev boš naredil k njemu in on te bo slišal in izpolnil boš svoje zaobljube.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Ti boš tudi odredil stvar in ta ti bo utrjena in svetloba bo sijala nad tvojimi potmi.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Kadar so možje ponižani, potem boš rekel: › Tam je povzdigovanje, ‹ in on bo rešil ponižno osebo.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Osvobodil bo otok nedolžnega in ta je osvobojen s čistostjo tvojih rok.«
