Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Ipapo Erifazi muTemani akapindura akati:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
“Ko, munhu angabatsira Mwari here? Kunyange munhu akachenjera angamubatsira here?
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Wamasimba Ose angawana mufaro weiko dai iwe wakarurama? Aibatsirwa neiko dai nzira dzako dzaiva dzakarurama?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
“Imhaka yokumunamata kwako here zvaanokutsiura uyewo achikupa mhosva?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Zvakaipa zvako hazvina kukura here? Handiti zvivi zvako hazviperi?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Wakakumbira rubatso kuhama dzako pasina; wakatorera vanhu nguo dzavo, uchivasiya vasina kupfeka.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Wakanyima mvura vakaneta uye wakanyima vane nzara zvokudya,
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
kunyange wakanga uri munhu ane simba, ane minda yake, uri munhu anokudzwa, agere pairi.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Wakadzinga chirikadzi dzisina chinhu uye wakavhuna simba renherera.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Ndokusaka misungo yakakukomberedza, ndokusaka njodzi ichikuvhundutsa,
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
ndokusaka kuine rima usingakwanisi kuona, uye mafashamu emvura achikufukidza.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
“Ko, Mwari haazi kumusoro kwokudenga here? Tarira kukwirira kwakaita nyeredzi dzokumusoro-soro!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Asi imi munoti, ‘Mwari anoziveiko? Ko, anotonga murima rakadai here?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Makore matema anomufukidza, saka haationi paanofamba-famba padenderedzwa ramatenga.’
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Ko, iwe ucharambira munzira yakare iya yakatsikwa navanhu vakaipa here?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Ivo vakabvutwa nguva yavo isati yasvika, hwaro hwavo hwakakukurwa namafashamu.
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Vakati kuna Mwari, ‘Tisiyei takadaro! Wamasimba Ose angaiteiko kwatiri?’
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Sezvo ari iye akazadza dzimba dzavo nezvinhu zvakanaka, ndinomira kure namano avakaipa.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
“Vakarurama vanoona kuparadzwa kwavo vagofara, vasina mhaka vanovaseka vachiti,
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
‘Zvirokwazvo vadzivisi vedu vaparadzwa, uye moto unopedza pfuma yavo.’
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
“Zviise pasi paMwari ugova norugare naye, nenzira iyi kubudirira kuchasvika kwauri.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Gamuchira kurayira kunobva mumuromo make uye uchengete mashoko ake mumwoyo.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Kana ukadzokera kuna Wamasimba Ose, uchadzoredzerwa: Kana ukabvisa zvakaipa uchizviisa kure netende rako,
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
uye ukaisa goridhe rako paguruva, iro goridhe rako rokuOfiri kumatombo okunzizi,
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
ipapo Wamasimba Ose achava goridhe rako, iyo sirivha yako yakanyatsosanangurwa.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Zvirokwazvo ipapo uchawana mufaro muna Wamasimba Ose, uye uchasimudzira chiso chako kuna Mwari.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Uchanyengetera kwaari, uye achakunzwa, uye iwe uchazadzisa zvawakapika.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Zvaunotaura sechirevo zvichaitika, uye chiedza chichavhenekera panzira dzako.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Vanhu pavanodzikiswa iwe ukati, ‘Vasimudzei!’ ipapo vakaderedzwa vachaponeswa.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Achadzikinura kunyange uyo ane mhosva, acharwirwa kubudikidza nokuchena kwamaoko ako.”
