Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
A Elifas Temanac odgovori i reèe:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Može li Bogu biti èovjek koristan? Sam je sebi koristan èovjek mudar.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Je li svemoguæemu radost, ako si pravedan? ili mu je dobit, ako hodiš bez mane?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Hoæe li te karati i iæi na sud s tobom zato što te se boji?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Nije li zloæa tvoja velika? i nepravdama tvojim ima li kraja?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Jer si uzimao zalog od braæe svoje ni za što, i svlaèio si haljine s golijeh.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Umornoga nijesi napojio vode, i gladnome nijesi dao hljeba.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Zemlja je bila èovjeka silnoga, i ugledni je sjedio u njoj.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Udovice si otpuštao prazne, i mišice sirotama potirao si.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Zato su oko tebe zamke, i straši te strah iznenada.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
I mrak je oko tebe da ne vidiš, i povodanj pokriva te.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Nije li Bog na visini nebeskoj? pogledaj gore zvijezde, kako su visoko.
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Ali ti kažeš: šta zna Bog? eda li æe kroz tamu suditi?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Oblaci ga zaklanjaju, te ne vidi; hoda po krugu nebeskom.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Jesi li zapazio stari put kojim su išli nepravednici,
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Koji se iskorijeniše prije vremena i voda se razli po temelju njihovu?
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Govorahu Bogu: idi od nas. Šta bi im uèinio svemoguæi?
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
A on im je napunio kuæe dobra. Ali namjera bezbožnièka daleko je od mene.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Vidjeæe pravednici i radovaæe se, i bezazleni potsmijevaæe im se.
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
Da, još nije uništeno dobro naše, a ostatak je njihov proždro oganj.
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Složi se s njim i pomiri se; tako æe ti biti dobro.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Primi iz usta njegovijeh zakon, i složi rijeèi njegove u srcu svom.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Ako se vratiš k svemoguæemu, opet æeš se nazidati, ako udaljiš od šatora svojih bezakonje,
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Tada æeš metati po prahu zlato i Ofirsko zlato po kamenju iz potoka.
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
I svemoguæi biæe ti zlato i srebro i sila tvoja.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Jer æeš se tada radovati o Gospodu, i podignuæeš k Bogu lice svoje.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Moliæeš mu se, i uslišiæe te, i zavjete svoje izvršiæeš.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Što god naumiš, izlaziæe ti; i na putovima tvojim svijetliæe vidjelo.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Kad drugi budu poniženi, reæi æeš: da se podignu; i Bog æe izbaviti onoga ko je oborenijeh oèiju.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Izbaviæe i onoga koji nije bez krivice; izbaviæe se èistotom ruku tvojih.
