Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Eliifaaz Teemaanichi akkana jedhee deebise:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
“Namni Waaqa fayyaduu dandaʼaa? Namni ogeessi iyyuu maal isa fayyada?
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Yoo ati nama qajeelaa taate wanni kun Waaqa Waan Hunda Dandaʼuuf gammachuu maalii kenna? Yoo karaan kee hirʼina qabaachuu baates inni buʼaa maalii argata?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
“Wanni Waaqni sitti dheekkamee murtiitti si dhiʼeessuuf waan ati isa sodaattuufii?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Hamminni kee guddaa dha mitii? Cubbuun kees dhuma hin qabu mitii?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Ati sababii malee obboloota kee irraa qabdii fudhatteerta; namoota irraa uffata baaftee qullaa isaan hambifteerta.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Warra dadhaban bishaan hin obaafne; kanneen beelaʼanis nyaata dhowwatteerta;
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
namni humna qabu biyya qabaata; kan ulfina qabus keessa jiraata.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Ati dubartoota dhirsoonni irraa duʼan harka duwwaa gad dhiifte; irree ijoollee abbaa hin qabnees ni cabsite.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Kanaafuu kiyyoon si marseera; sodaan tasaas si qabateera.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Akka ati hin argineef ifni kee dukkanaaʼeera; lolaan bishaaniis sirra garagala.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
“Waaqni samii keessa ol fagoo jiraata mitii? Inni urjiiwwan ol fagoo jiran illee hammam akka ol fagaatan of jalatti gad ilaala!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Ati garuu akkana jetta; ‘Waaqni maal beeka? Inni dukkana akkasii keessatti murtii kennaa?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Yommuu inni bantii samii irra deemu, akka inni nu hin argineef duumessi gobbuun isa haguuga.’
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Ati daandii durii kan namoonni hamoon irra deeman duukaa buutaa?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Isaan utuu yeroon isaanii hin gaʼin fudhataman; hundeen isaanis lolaadhaan haxaaʼame.
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Isaanis Waaqaan, ‘Nu dhiisi! Waaqni Waan Hunda Dandaʼu maal nu gochuu dandaʼa?’ jedhan.
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Garuu kan mana isaanii waan gaariin guute isuma; kanaafuu ani gorsa hamootaa irraa nan fagaadha.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Qajeelonnis badiisa isaanii arganii ni gammadu; warri balleessaa hin qabnes akkana jedhanii isaanitti qoosu;
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
‘Dhugumaan amajaajonni keenya balleeffamaniiru; qabeenya isaaniis ibiddi barbadeesseera.’
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
“Waaqaan walii gali; isa wajjinis nagaan jiraadhu; haala kanaanis wanni gaariin siif dhufa.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Afaan isaatii qajeelfama fudhadhu; dubbii isaa illee garaatti qabadhu.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Yoo gara Waaqa Waan Hunda Dandaʼuutti deebite, ati ni haaromfamta; yoo dunkaana kee keessaa hammina balleessitee
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
warqee kee biyyoo keessa buufte, yoo warqee Oofiirii immoo dhagaa keessatti gatte,
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
yoos Waaqni Waan Hunda Dandaʼu warqee, meetii filatamaas siif taʼa.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Ati yeroo sanatti Waaqa Waan Hunda Dandaʼutti ni gammadda; fuula kees gara Waaqaatti ol qabatta.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Ati isa kadhatta; inni si dhagaʼa; ati immoo wareega kee ni baafatta.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Wanni ati murteessite ni taʼa; ifnis karaa kee irratti ni ifa.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Yeroo namoonni gad qabamanitti ati immoo, ‘Ol isaan qabi!’ jetta; innis warra gad qabaman ni baraara.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Inni nama balleessaa qabu illee ni oolcha; ati qulqullummaa harka keetiitiin furamta.”
