< Job 22 >
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.