Job 22

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Respondens autem Eliphaz Themanites, dixit:

2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.

Numquid Deo potest comparari homo, etiam cum perfectæ fuerit scientiæ?

3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?

Quid prodest Deo, si justus fueris? aut quid ei confers, si immaculata fuerit via tua?

4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?

Numquid timens arguet te, et veniet tecum in judicium,

5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?

et non propter malitiam tuam plurimam, et infinitas iniquitates tuas?

6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.

Abstulisti enim pignus fratrum tuorum sine causa, et nudos spoliasti vestibus.

7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.

Aquam lasso non dedisti, et esurienti subtraxisti panem.

8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.

In fortitudine brachii tui possidebas terram, et potentissimus obtinebas eam.

9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.

Viduas dimisisti vacuas, et lacertos pupillorum comminuisti.

10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.

Propterea circumdatus es laqueis, et conturbat te formido subita.

11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?

Et putabas te tenebras non visurum, et impetu aquarum inundantium non oppressum iri?

12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!

an non cogitas quod Deus excelsior cælo sit, et super stellarum verticem sublimetur?

13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?

Et dicis: Quid enim novit Deus? et quasi per caliginem judicat.

14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.

Nubes latibulum ejus, nec nostra considerat, et circa cardines cæli perambulat.

15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,

Numquid semitam sæculorum custodire cupis, quam calcaverunt viri iniqui,

16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;

qui sublati sunt ante tempus suum, et fluvius subvertit fundamentum eorum?

17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.

Qui dicebant Deo: Recede a nobis: et quasi nihil posset facere Omnipotens, æstimabant eum,

18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.

cum ille implesset domos eorum bonis: quorum sententia procul sit a me.

19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:

Videbunt justi, et lætabuntur, et innocens subsannabit eos:

20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.

nonne succisa est erectio eorum? et reliquias eorum devoravit ignis?

21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.

Acquiesce igitur ei, et habeto pacem, et per hæc habebis fructus optimos.

22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!

Suscipe ex ore illius legem, et pone sermones ejus in corde tuo.

23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.

Si reversus fueris ad Omnipotentem, ædificaberis, et longe facies iniquitatem a tabernaculo tuo.

24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:

Dabit pro terra silicem, et pro silice torrentes aureos.

25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.

Eritque Omnipotens contra hostes tuos, et argentum coacervabitur tibi.

26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

Tunc super Omnipotentem deliciis afflues, et elevabis ad Deum faciem tuam.

27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

Rogabis eum, et exaudiet te, et vota tua reddes.

28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.

Decernes rem, et veniet tibi, et in viis tuis splendebit lumen.

29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.

Qui enim humiliatus fuerit, erit in gloria, et qui inclinaverit oculos, ipse salvabitur.

30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.

Salvabitur innocens: salvabitur autem in munditia manuum suarum.