Job 22

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Na Eliphaz el fahk,

2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.

“Ku oasr sie mwet, finne mwet ma lalmwetmet emeet uh, Su oasr sripa nu sin God?

3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?

Ku orekma lom fin arulana suwohs, ya ac akwoye God? Kom fin tia oru kutena ma koluk, ya ac ku in kasrel?

4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?

Tia ke sripen kom sangeng sin God Pa oru Elan kai kom, ku nununkekom an.

5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?

Mo, ma ke sripen arulana yokla ma koluk lom; Oayapa ke ma koluk nukewa ma kom oru an.

6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.

Ke kom oru tuh sie mwet lim in akfalyela mani ma el ngisrala sum uh, Oana kom in sarukla nuknuk ma el nukum uh ac oru tuh elan koflufolla.

7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.

Kom tuh srunga sang kof nimen mwet su totola, Ac sranga pac sang mwe mongo nu selos su masrinsral.

8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.

Kom tuh orekmakin ku lom ac wal lom In eisla acn uh nufon.

9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.

Kom tia falkin lah kom tia wi kasru katinmas, A kom oayapa pisre ma lun tulik mukaimtal, ac oralos koluk.

10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.

Ke ma inge sruhf puspis raunikomla ac akola in sruokkomi, Ac inge kom muta in sangeng na lulap.

11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?

Arulana yokla lohsr ingena, oru kom tia ku in liye, Ac sie sronot lulap afinkomla.

12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!

“Ya God El tia muta yen fulatlana inkusrao Ac ngeti nu fin itu uh, finne itu uh oan yen fulat?

13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?

A kom siyuk, ‘Mea God El etu? Pukunyeng uh okanulla, na El ac nununkekut fuka?’

14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.

Kom nunku mu pukunyeng matoltol uh kosrala mutal Elan tia liye, Ke El forfor fin acn engyeng uh.

15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,

“Ya kom wotela sum tari mu kom ac fahsrna ke inkanek Ma mwet koluk uh fahsr kac pacl nukewa uh?

16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;

Meet liki na pacl in misa lalos, Elos pahtkakinyukla tari ke sie sronot.

17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.

Mwet inge mwet pilesru God, Ac elos nunku mu wangin ma El ku in oru nu selos.

18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.

Sruhk God pa tuh akinsewowoyalos ke kasrpalos — Nga tia ku in kalem ke nunak lun mwet koluk uh.

19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:

Mwet wo uh engan, ac mwet wangin mwata elos israsr Ke elos liye lah kalyeiyuk mwet koluk uh.

20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.

Ma nukewa lun mwet koluk uh kunausyukla, Ac e uh esukak kutena ma su lula.

21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.

“Inge, Job, akmisye kom nu sin God, Ac nimet oral oana sie mwet lokoalok; Kom fin suk misla, na El ac akinsewowoye kom.

22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!

Eis mwe luti ma El sot uh; Ac filiya kas lal insiom.

23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.

Aok, kom enenu in siskomi, ac foloko nu yurin God, Oru in safla ma koluk nukewa Ma orek in lohm sum an.

24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:

Sisla gold lom an; Sisla nufon gold wowo lom an nu ke kapin infacl paola ingan.

25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.

Lela tuh in God Kulana pa gold lom uh, Ac Elan oana silver lom su yolyak oan yurum an.

26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

Na kom fah lulalfongi God pacl nukewa, Ac kom fah etu lah mwe insewowo lom nukewa tuku sel me.

27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

Ke kom pre El ac topuk kom, Ac kom fah liyaung wulela nukewa ma kom orala nu sel an.

28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.

Na ac fah wo ouiyom ke ma nukewa kom oru, Ac kalem ac fah tolak inkanek lom.

29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.

God El sisya mwet inse fulat, Ac molela mwet pusisel.

30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.

God El ac fah molikomla fin wangin ma sufal lom, Ac fin pwaye orekma lom.”