Job 22

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Hanki anante Temani kumateti ne' Elifasi'a amanage huno Jopuna kenona hunte'ne.

2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.

Magore huno ama mopafi vahe'mo'a Anumzamofona aza osugahie. Ana nehanigeno, knare antahi'zane vahe'mo'a agra'a aza hugahianagi, Anumzamofona aza osugahie.

3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?

Kagrama fatgo kavukva'ma hanana zamo'a Hankavenentake Anumzamofo avurera amne zankna nehanigeno, knare kavukva'ma hnana zamo'a, Anumzamofona aza osugahie.

4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?

Hagi kagrama Anumzamofo agorga nemaninka, mono'ma hunentanana amanahu knazana atregeno kazeri havizana nehuno keaga huganteresino?

5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?

I'o kagra rama'a kumi hunka nevankeno kumikamo'a hihi huno mareri'nea agafare Anumzamo'a keaga hunegante.

6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.

Hagi roneka'amo'za kagripinti'ma zagoma nofi hunaku'ma hazagenka, zagoni'ma eme nenamita ete erisaze nehunka kukena'zamia erintanke'za zamavufaga zamavapako vu'naze.

7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.

Ana nehunka tinku'ma nehaza vahera tina nozaminka, zamagaku'ma nehaza vahera ne'zana ozami'nane.

8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.

Kagrama kagesa antahi'nana, hankave vahe'mo'zage'za mopa eri nafa'a nehazage'za, mopama eriga vahe'mo'zage enerize hunka kagesa nentahine.

9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.

Kento a'nanemo'zama zamazama hananegu'ma kagrite'ma ne-azana zamatranke'za amne nevazagenka, megusa mofavre nagazmia zamazeri haviza nehane.

10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.

E'ina hu'negu menina hazenke zamo'a kukomo hiaza huno, maka asoparega kazeri kagigenka mani'nankeno antri hanaza huno koro'zamo'a kagrite ne-e.

11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?

E'ina agafare hanizamo'a kavua rehani higenka nonkankeno, ti hageno refiteaza huno knazamo'a, kagrira rufitenegante.

12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!

Hianagi menina Jopuga antahio, Anumzana rankrerfa hu'nea Anumzankino amunagamuma me'nea hanafitamina zamagatereno amenagame monafi nemanie.

13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?

Hianagi kagra amanage hunka nehane, nagrama nehua navu'nava zana inankna huno Anumzamo'a keno antahino nehie? Agra haninentake hampompi mani'neankino inankna huno tage amara huno nerageno, refkora huno tagegahie?

14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.

Tapa hampomo Anumzamofo avurera anteso higeno norage. Ana nehigeno agra monamofona agatereno onaga'a vano nehuno norage.

15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,

Hanki Jopuga antahio, ko'ma kumi vahe'mo'zama hu'naza zamavu'zmava nehunka zamage ante'za nehampi?

16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;

Nozamima azeri oti'zama ki'naza tra'ma timo hageno erino viankna huno ana kumi'ma nehaza vahera tavava ozafa ore'ne'za kasefa vahe mani'neza frigahaze.

17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.

Anage nehu'za Hankavenentake Anumzamo'a na'a hurantegahie. Tatarenka vuo hu'za nehaze.

18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.

Anage nehazanagi e'i ana Anumzamoke nozamifina knare'nare fenozana eri antevi tezmante'ne. E'ina hu'negu kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'zama nentahi'za antahintahia nagra ovaririgahue.

19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:

Kefo avu'ava zama nehaza vahe'ma Anumzamo'ma zamazeri havizama hige'zama, fatgo avu'ava'zama nehaza vahe'mo'za nezamage'za muse nehaze. Ana nehanage'za ke'zami omne vahe'mo'zama nezamage'za zamagiza regahaze.

20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.

Ana nehu'za, anage hugahaze, ha' vahetimofona tamagerfa hu'za zamazeri haviza nehazageno, tevemo fenozamia tefanane hie hu'za hugahaze.

21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.

Hagi Jopuga menina Anumzamofonte kagraka'a anteraminka nemaninka, kasunku hunka Agrane kea eri fatgo nehunka krimpa fru hunka manio. E'inama hanankeno'a, nomani zanka'afina maka zamo'a knare hugahie.

22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!

Amama kavumaro'ma antekema kasamuana antahiso'e nehunka, kagu'afi erintegeno meno.

23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.

Hanki kagrama ete rukrahe hunka Hankavenentake Anumzamofonte'ma esnankeno'a, maka knazanka'a eri netreno ete nomani'zanka'a eri so'e hugantegahie. E'ina hu'negu menina nomanizankafima kefo kavukva zama me'neniana eri atro.

24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:

Ana nehunka goligu'ma kavesikavesi'ma nehana zana netrenka, knare zantfama hu'nea golima Ofiri mopafinti'ma eri'nana golia atregeno havemoke'ma hu'nea tinkagomupi vino.

25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.

Ana nehunka atregeno Hankavenentake Anumzamo goli ka'agnara huno nemanino, knare zantfama hu'nea silvagnara huno manino.

26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

Anama hanigenka kagra Hankavenentake Anumzamofona tusi muse hunentenka, kesga hunka Anumzamofona antahimigahane.

27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

Kagra Anumzamofontega nunamuna hanankeno, nunamunka'a antahi kamigahie. Ana nehanigenka kagrama huvempama hu'nana keka'a amage antegahane.

28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.

Kagrama nazano hunaku'ma kagesama nentahinka anazama tro'ma hnana zamo'a knare zanke nehanigeno, kama vanana kampina tavi'mo remsa huganteno vugahie.

29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.

Hanki mago'a vahe'mo'zama knafima mani'nesnagenka kagrama hunka, zamaza huo hunkama hanankeno'a, Anumzamo'a zamagu'vazigahie.

30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.

Kumi'ma nehaza vahe'enena Anumzamo'a zamagu vazigahie. Na'ankure kagrama Anumzamofo avure'ma agruma hunka mani'nana zanku huno zamagura vazigahie.