Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
是においてテマン人エリパズこたへて曰く
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
人 神を益する事をえんや 智人も唯みづから益する而已なるぞかし
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
なんぢ義かるとも全能者に何の歡喜かあらん なんぢ行爲を全たふするとも彼に何の利益かあらん
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
彼汝の畏懼の故によりて汝を責め汝を鞫きたまはんや
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
なんぢの惡大なるにあらずや 汝の罪はきはまり無し
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
即ち汝は故なくその兄弟の物を抑へて質となし 裸なる者の衣服を剥て取り
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
渇く者に水を與へて飮しめず 饑る者に食物を施こさず
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
力ある者土地を得 貴き者その中に住む
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
なんぢは寡婦に手を空しうして去しむ 孤子の腕は折る
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
是をもて網羅なんぢを環り 畏懼にはかに汝を擾す
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
なんぢ黒暗を見ずや 洪水のなんぢを覆ふを見ずや
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
神は天の高に在すならずや 星辰の巓ああ如何に高きぞや
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
是によりて汝は言ふ 神なにをか知しめさん 豈よく黒雲の中より審判するを得たまはんや
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
濃雲かれを蔽へば彼は見たまふ所なし 唯天の蒼穹を歩みたまふ
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
なんぢ古昔の世の道を行なはんとするや 是あしき人の踐たりし者ならずや
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
彼等は時いまだ至らざるに打絶れ その根基は大水に押流されたり
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
彼ら神に言けらく我儕を離れたまへ 全能者われらのために何を爲ことを得んと
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
しかるに彼は却つて佳物を彼らの家に盈したまへり 但し惡人の計畫は我に與する所にあらず
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
義しき者は之を見て喜び 無辜者は彼らを笑ふ
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
曰く我らの仇は誠に滅ぼされ 其盈餘れる物は火にて焚つくさる
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
請ふ汝神と和らぎて平安を得よ 然らば福祿なんぢに來らん
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
請ふかれの口より教晦を受け その言語をなんぢの心に藏めよ
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
なんぢもし全能者に歸向り且なんぢの家より惡を除き去ば汝の身再び興されん
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
なんぢの寳を土の上に置き オフルの黄金を谿河の石の中に置け
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
然れば全能者なんぢの寳となり汝のために白銀となりたまふべし
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
而してなんぢは又全能者を喜び且神にむかひて面をあげん
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
なんぢ彼に祈らば彼なんぢに聽きたまはん 而して汝その誓願をつくのひ果さん
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
なんぢ事を爲んと定めなばその事なんぢに成ん 汝の道には光照ん
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
其卑く降る時は汝いふ昇る哉と 彼は謙遜者を拯ひたまふべし
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
かれは罪なきに非ざる者をも拯ひたまはん 汝の手の潔淨によりて斯る者も拯はるべし
