Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Epi Éliphaz, Temanit lan, te reponn:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
“Èske yon nonm plen kouraj kapab itil a Bondye? Byen klè yon nonm saj se itil a pwòp tèt li.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Èske Toupwisan an pran plezi nan ladwati ou, oswa twouve pwofi si chemen ou yo san fot?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Èske se akoz krentif la menm ou gen pou Bondye ke L ap repwoche ou? Ke l ap antre nan jijman kont ou?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Se pa ke mechanste ou gran e inikite ou yo san limit?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Paske ou te pran garanti a frè ou yo san koz e te menm retire rad pa yo jis yo vin toutouni.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
A moun fatige yo, ou pa t bay dlo pou bwè e a grangou yo, ou te refize yo pen.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Men posede tè a se pou nonm ki pwisan an, e se moun entèg ki viv ladann.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Ou te voye vèv yo ale men vid e te kraze fòs a òfelen yo.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Akoz sa, pèlen yo antoure ou, e laperèz, sibitman, vin bay ou gwo lakrent,
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
oswa se fènwa pou ou pa kab wè ak anpil dlo ki kouvri ou.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
“Èske Bondye pa nan wotè syèl la? Menm anplis, gade zetwal byen lwen yo; kijan yo wo!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Ou di: ‘Kisa Bondye konnen? Èske Li kab jije nan fènwa pwofon an?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Nwaj yo se yon plas pou L kab kache, pou L pa kab wè. Se anwo plafon syèl la l ap mache.’
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Èske ou va kenbe ansyen chemen a, kote mesye mechan yo te mache,
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
ki te rachte avan lè yo, ki te lese fondasyon ki lave a retire nèt pa rivyè a?
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Yo te di a Bondye: ‘Kite nou!’, Epi: ‘Kisa Toupwisan an kab fè pou nou?’
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Sepandan, Li te ranpli lakay yo ak bon bagay; men konsèy a mechan yo lwen m.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Moun ladwati yo wè, yo fè kè kontan. Inosan yo moke yo.
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
Yo di: ‘Anverite, advèsè nou yo koupe retire nèt. E dife a fin manje retay yo.’
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
“Vin konnen L depi koulye a e fè lapè avè L; se konsa, sa ki bon va rive kote ou.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Souple, resevwa enstriksyon nan bouch Li e etabli pawòl Li yo nan kè ou.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Si ou retounen bò kote Toupwisan an, ou va restore, si ou retire inikite a byen lwen tant ou.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Mete riches ou nan pousyè a, lò Ophir a pami wòch kouran dlo yo.
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Alò, se Toupwisan an ki va riches ou, e pi bèl ajan pou ou.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Paske konsa ou va rejwi nan Toupwisan an, e leve figi ou vè Bondye.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Ou va priye a Li menm, e Li va tande ou. Ou va peye ve ou yo.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Anplis, ou va fè yon dekrè e li va etabli pou ou; konsa limyè va briye sou wout ou.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Lè ou santi ou vin ba, alò ou va pale ak konfyans, e moun ki enb lan, Li va sove li.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Li va delivre menm sila ki pa inosan yo, e delivrans sa a va fèt akoz men ou ki pwòp.”
