Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Alors Eliphaz prit la parole et dit:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
L’homme peut-il être utile à Dieu? Le sage n’est utile qu’à lui-même.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Qu’importe au Tout-Puissant que tu sois juste? Si tu es intègre dans tes voies, qu’y gagne-t-il?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Est-ce à cause de ta piété qu’il te châtie, qu’il entre en jugement avec toi?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Ta malice n’est-elle pas immense, tes iniquités sans mesure?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Tu prenais sans motif des gages à tes frères, tu enlevais les vêtements à ceux qui étaient nus.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Tu ne donnais pas d’eau à l’homme épuisé, à l’affamé tu refusais le pain.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
La terre était au bras le plus fort, et le protégé y établissait sa demeure.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Tu renvoyais les veuves les mains vides, et les bras des orphelins étaient brisés.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Voilà pourquoi tu es entouré de pièges, et troublé par des terreurs soudaines,
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
au sein des ténèbres, sans voir, et submergé par le déluge des eaux.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Dieu n’est-il pas dans les hauteurs du ciel? Vois le front des étoiles: comme il est élevé!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Et tu disais: « Qu’en sait Dieu? Pourra-t-il juger à travers les nues profondes?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Les nues lui forment un voile, et il ne voit pas; il se promène sur le cercle du ciel. »
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Gardes-tu donc les voies anciennes, où marchèrent les hommes d’iniquité,
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
qui furent emportés avant le temps, dont les fondements ont été arrachés par les eaux.
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Eux qui disaient à Dieu: « Retire-toi de nous! Que pourrait nous faire le Tout-Puissant? »
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
C’était lui pourtant qui avait rempli leurs maisons de richesses. — Loin de moi le conseil des méchants! —
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Les justes voient leur chute et s’en réjouissent; les innocents se moquent d’eux:
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
« Voilà nos ennemis anéantis! Le feu a dévoré leurs richesses! »
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Réconcilie-toi donc avec Dieu et apaise-toi; ainsi le bonheur te sera rendu.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Reçois de sa bouche l’enseignement, et mets ses paroles dans ton cœur.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Tu te relèveras, si tu reviens au Tout-Puissant, si tu éloignes l’iniquité de ta tente.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Jette les lingots d’or dans la poussière, et l’or d’Ophir parmi les cailloux du torrent.
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Et le Tout-Puissant sera ton or, il sera pour toi un monceau d’argent.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Alors tu mettras tes délices dans le Tout-Puissant, et tu lèveras vers lui ta face.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Tu le prieras, et il t’écoutera, et tu t’acquitteras de tes vœux.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Si tu formes un dessein, il te réussira, sur tes sentiers brillera la lumière.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
A des fronts abattus tu crieras: « En haut! » et Dieu secourra celui dont les yeux sont abaissés.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Il délivrera même le coupable, sauvé par la pureté de tes mains.
