Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Then Eliphaz the Temanite answered and said,
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Can a man be profitable to God, as he that is wise may be profitable to himself?
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
[Is it] any pleasure to the Almighty, that thou art righteous? or [is it] gain [to him], that thou makest thy ways perfect?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Will he reprove thee for fear of thee? will he enter with thee into judgment?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
[Is] not thy wickedness great? and thy iniquities infinite?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
For thou hast taken a pledge from thy brother for naught, and stripped the naked of their clothing.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Thou hast not given water to the weary to drink, and thou hast withheld bread from the hungry.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
But [as for] the mighty man, he had the earth; and the honorable man dwelt in it.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Thou hast sent widows away empty, and the arms of the fatherless have been broken.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Therefore snares [are] around thee, and sudden fear troubleth thee;
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Or darkness, [that] thou canst not see; and abundance of waters cover thee.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
[Is] not God in the hight of heaven? and behold the hight of the stars, how high they are!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
And thou sayest, How doth God know? can he judge through the dark cloud?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Thick clouds [are] a covering to him, that he seeth not; and he walketh in the circuit of heaven.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Hast thou marked the old way which wicked men have trodden?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Who were cut down out of time, whose foundation was overflowed with a flood!
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Who said to God, depart from us: and what can the Almighty do for them!
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Yet he filled their houses with good [things]: but the counsel of the wicked is far from me.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
The righteous see [it], and are glad: and the innocent deride them.
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
Whereas our substance is not cut down, but the remnant of them the fire consumeth.
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Acquaint now thyself with him, and be at peace: by this good shall come to thee.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Receive, I pray thee, the law from his mouth, and lay up his words in thy heart.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
If thou shalt return to the Almighty, thou shalt be built up, thou shalt put away iniquity far from thy tabernacles.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Then shalt thou lay up gold as dust, and the [gold] of Ophir as the stones of the brooks.
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Yea, the Almighty shall be thy defense and thou shalt have plenty of silver.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
For then shalt thou have thy delight in the Almighty, and shalt lift up thy face to God.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Thou shalt make thy prayer to him, and he shall hear thee, and thou shalt pay thy vows.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Thou shalt also decree a thing, and it shall be established to thee: and the light shall shine upon thy ways.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
When [men] are cast down, then thou shalt say, [There is] exaltation; and he shall save the humble person.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
He shall deliver the island of the innocent: and it is delivered by the pureness of thy hands.
