Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Then answered Eliphaz the Temanite, and said,
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Can a man be profitable unto God? surely he that is wise is profitable unto himself.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Is it any pleasure to the Almighty, that thou art righteous? or is it gain [to him], that thou makest thy ways perfect?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Is it for thy fear [of him] that he reproveth thee, that he entereth with thee into judgment?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Is not thy wickedness great? neither is there any end to thine iniquities.
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
For thou hast taken pledges of thy brother for nought, and stripped the naked of their clothing.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Thou hast not given water to the weary to drink, and thou hast withholden bread from the hungry.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
But as for the mighty man, he had the earth; and the honourable man, he dwelt in it.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Thou hast sent widows away empty, and the arms of the fatherless have been broken.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Therefore snares are round about thee, and sudden fear troubleth thee,
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Or darkness, that thou canst not see, and abundance of waters cover thee.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Is not God in the height of heaven? and behold the height of the stars, how high they are!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
And thou sayest, What doth God know? can he judge through the thick darkness?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Thick clouds are a covering to him, that he seeth not; and he walketh in the circuit of heaven.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Wilt thou keep the old way which wicked men have trodden?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Who were snatched away before their time, whose foundation was poured out as a stream:
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Who said unto God, Depart from us; and, What can the Almighty do for us?
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Yet he fired their houses with good things: but the counsel of the wicked is far from me.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
The righteous see it, and are glad; and the innocent laugh them to scorn:
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
[Saying], Surely they that did rise up against us are cut off, and the remnant of them the fire hath consumed.
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Acquaint now thyself with him, and be at peace: thereby good shall come unto thee.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Receive, I pray thee, the law from his mouth, and lay up his words in thine heart.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
If thou return to the Almighty, thou shalt be built up; if thou put away unrighteousness far from thy tents.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
And lay thou [thy] treasure in the dust, and [the gold of] Ophir among the stones of the brooks;
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
And the Almighty shall be thy treasure, and precious silver unto thee.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
For then shalt thou delight thyself in the Almighty, and shalt lift up thy face unto God.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Thou shalt make thy prayer unto him, and he shall hear thee; and thou shalt pay thy vows.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Thou shalt also decree a thing, and it shall be established unto thee; and light shall shine upon thy ways.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
When they cast [thee] down, thou shalt say, [There is] lifting up; and the humble person he shall save.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
He shall deliver [even] him that is not innocent: yea, he shall be delivered through the cleanness of thine hands.
