< Job 22 >

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Then Eliphaz the Temanite answered and said:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Can a man, then, profit God? Behold, the wise man profiteth himself.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Is it a pleasure to the Almighty, that thou art righteous; Or a gain to him, that thou walkest uprightly?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Will he contend with thee because he feareth thee? Will he enter with thee into judgment?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Hath not thy wickedness been great? Have not thine iniquities been numberless?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
For thou hast taken a pledge from thy brother unjustly, And stripped the poor of their clothing.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Thou hast given the weary no water to drink, And withholden bread from the hungry.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
But the man of power, his was the land, And the honorable man dwelt in it.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Thou hast sent widows away empty, And broken the arms of the fatherless.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Therefore snares are round about thee, And sudden fear confoundeth thee;
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Or darkness, through which thou canst not see, And floods of water cover thee.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Is not God in the height of heaven? And behold the stars, how high they are!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Hence thou sayest, “What doth God know? Can he govern behind the thick darkness?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Dark clouds are a veil to him, and he cannot see; And he walketh upon the arch of heaven.”
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Wilt thou take the old way Which wicked men have trodden,
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Who were cut down before their time, And whose foundations were swept away by a flood?
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Who said unto God, “Depart from us!” And, “What can the Almighty do to us?”
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
And yet he filled their houses with good things!—Far from me be the counsel of the wicked!
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
The righteous see their fate, and rejoice; And the innocent hold them in derision.
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
“Truly our adversary is destroyed, And fire hath consumed his abundance!”
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Acquaint now thyself with him, and be at peace: Thus shall prosperity return to thee.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Receive, I pray thee, instruction from his mouth, And lay up his words in thy heart.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
If thou return to the Almighty, thou shalt be built up; If thou put away iniquity from thy tent.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Cast to the dust thy gold, And the gold of Ophir to the stones of the brook:
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Then shall the Almighty be thy gold, Yea, treasures of silver unto thee;
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
For then shalt thou have delight in the Almighty, And shalt lift up thy face unto God.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Thou shalt pray to him, and he shall hear thee, And thou shalt perform thy vows.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
The purpose which thou formest shall prosper with thee, And light shall shine upon thy ways.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
When men are cast down, thou shalt say, “There lifting up!” And the humble person he will save.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
He will deliver even him that is not innocent. The purity of thy hands shall save him.

< Job 22 >