Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Then answered Eliphaz the Themanite, and said,
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Can a man be serviceable unto God? Truly the intelligent is serviceable unto himself.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Is it any pleasure to the Almighty that thou art righteous? or is it any gain to him, that thou makest thy ways perfect?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Is it out of fear of thee that he will reproach thee? or go with thee into judgment?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Is not thy evil great? and no end to thy iniquities?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
For thou hast taken a pledge from thy brothers for nought, and stripped the naked of their clothing.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Thou hast not given water to the weary to drink, and from the hungry thou hast withholden bread.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
But as for the man of a strong arm, he obtained the land, and the highly honored could dwell therein.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Widows hast thou sent away empty, and the arms of the fatherless have been broken.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Therefore are snares round about thee, and sudden dread terrifieth thee.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Or seest thou not the darkness? and the abundance of water which covereth thee?
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Is not God in the height of heaven? and beholding the highest elevation of the stars, however high they are?
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
But thou sayest, “What doth God know? can he judge behind the darkness?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Thick clouds are a covering for him, so that he will not see; and he walketh along on the circle of heaven.”
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Wilt thou [thus] observe the path of ancient times which the men of injustice have trodden?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Who were shrivelled up before their time, whose foundation was flooded away like a river;
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Who said unto God, “'Depart from us:” and what wrought the Almighty for them?
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
And yet it was he that filled their houses with good things; but the counsel of the wicked be [still] far from me.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
The righteous will see it, and be glad; and the innocent will laugh them to scorn.
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed”.
“Is not he destroyed that rose up against us, and hath not the fire consumed what they had left?”
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Do but become acquainted with him, and be at peace: thereby will happiness come unto thee.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Do but accept instruction from his mouth, and lay up his saying in thy heart.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
If thou return to the Almighty, thou shalt be built up, so thou wilt but remove wrong-doing far away from thy tents.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
And throw down in the dust precious metals, and [the gold of] Ophir to the stones of the brooks:
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Then will the Almighty be thy precious metal, and brightly-shining silver unto thee.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
For then wilt thou have in the Almighty thy delight, and thou canst lift up unto God thy face.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Thou wilt make entreaty unto him, and he will hear thee, and thy vows wilt thou pay.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
And if thou decree a thing, it will be fulfilled unto thee; and upon thy ways the light will shine.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
For when men are brought low, thou wilt say, Pride [hath done it]; but those of lowly eyes [God] will help.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
He will even deliver him who is not guiltless: and thou wilt be delivered by the purity of thy hands.
