Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
And Eliphaz the Temanite answered and said,
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Can a man be profitable to God? surely it is unto himself that the wise man is profitable.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Is it any pleasure to the Almighty if thou art righteous? And is it gain [to him] that thou makest thy ways perfect?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Will he reason with thee for fear of thee? Will he enter with thee into judgment?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Is not thy wickedness great? and thine iniquities without end?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
For thou hast taken a pledge of thy brother for nought, and stripped off the clothing of the naked.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Thou hast not given water to the fainting to drink, and thou hast withholden bread from the hungry.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
But the powerful man, he had the land; and the man of high rank dwelt in it.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Widows hast thou sent empty away, and the arms of the fatherless have been broken.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Therefore snares are round about thee, and sudden fear troubleth thee;
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Or darkness, that thou canst not see, and floods of waters cover thee.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Is not God in the height of the heavens? And behold the summit of the stars: how exalted are they!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
And thou sayest, What doth God know? will he judge through the dark cloud?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Thick clouds are a covering to him, that he seeth not; and he walketh on the vault of the heavens.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Dost thou mark the ancient path which wicked men have trodden?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Who were carried off before the time, whose foundation was overflowed with a flood;
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Who said unto God, Depart from us! and what could the Almighty do to them?
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Yet he filled their houses with good. But the counsel of the wicked is far from me.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
The righteous see it, and are glad; and the innocent laugh them to scorn:
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
Is not he who rose against us destroyed, and doth not the fire consume his residue?
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Reconcile thyself now with him, and be at peace: thereby good shall come unto thee.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Receive, I pray thee, instruction from his mouth, and lay up his words in thy heart.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
If thou return to the Almighty, thou shalt be built up. If thou remove unrighteousness far from thy tents,
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
And put the precious ore with the dust, and [the gold of] Ophir among the stones of the torrents,
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Then the Almighty will be thy precious ore, and silver heaped up unto thee;
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Yea, then shalt thou delight thyself in the Almighty, and shalt lift up thy face unto God:
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Thou shalt make thy prayer unto him, and he will hear thee, and thou shalt pay thy vows;
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
And thou shalt decree a thing, and it shall be established unto thee; and light shall shine upon thy ways.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
When they are made low, then thou shalt say, Rise up! and he shall save him that is of downcast eyes.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
[Even] him that is not innocent shall he deliver; yea, he shall be delivered by the pureness of thy hands.
