< Job 22 >

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!

< Job 22 >