Job 22

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Elifaz Temanac progovori tad i reče:

2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.

“Zar Bogu koristan može biti čovjek? TÓa tko je mudar, sebi samom koristi.

3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?

Zar je Svesilnom milost što si pravedan i zar mu je dobit što si neporočan?

4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?

Ili te zbog tvoje pobožnosti kara i zato se hoće s tobom parničiti?

5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?

Nije l' to zbog zloće tvoje prevelike i zbog bezakonja kojim broja nema?

6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.

Od braće si brao nizašto zaloge i s golih si ljudi svlačio haljine;

7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.

ti nisi žednoga vodom napojio, uskraćivao si kruh izgladnjelima;

8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.

otimao si od siromaha zemlju da bi na njoj svog nastanio ljubimca;

9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.

puštao si praznih ruku udovice i siročadi si satirao ruku.

10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.

Eto zašto tebe mreže sad sapinju, zašto te strahovi muče iznenadni.

11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?

Svjetlost ti mrak posta i ništa ne vidiš, vode su duboke tebe potopile.

12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!

Zar Bog nije u visini nebeskoj i zar zvijezdama tjeme on ne vidi?

13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?

Ali ti kažeš: 'Što Bog može znati? Kroz oblak tmasti zar što razabire?

14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.

Oblaci pogled njegov zaklanjaju, i rubom kruga on hoda nebeskog.'

15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,

TÓa kaniš li se drevnog držat' puta kojim su išli ljudi nepravedni?

16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;

Prije vremena nestadoše oni, bujica im je temelje raznijela.

17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.

Zborahu Bogu: 'Nas se ti ostavi! Što nam Svesilni učiniti može?'

18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.

A on im je dom punio dobrima makar do njega ne držahu ništa.

19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:

Videć' im propast, klikću pravednici, neporočni se njima izruguju:

20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.

'Gle, propadoše protivnici naši, što od njih osta, vatra im proždrije!”

21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.

S Bogom ti se sprijatelji i pomiri, i vraćena će ti opet biti sreća.

22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!

Ded prihvati Zakon iz njegovih usta, u srce svoje riječ njegovu usadi.

23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.

Ako se raskajan vratiš Svesilnome i nepravdu iz svog šatora odstraniš,

24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:

tad ćeš odbaciti zlato u prašinu i ofirsko blago u šljunak potočni.

25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.

Svesilni će postat' tvoje suho zlato, on će biti tvoje gomile srebrene.

26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

Da, Svesilni bit će tvoje radovanje, i lice ćeš k Bogu dizati slobodno.

27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

Molit ćeš mu se, i uslišat će tebe, ispunit ćeš što si mu zavjetovao.

28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.

Što god poduzeo, sve će ti uspjeti, i putove će ti obasjavat' svjetlost.

29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.

Jer, on ponizuje ponos oholima, dok u pomoć smjernim očima pritječe.

30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.

Iz nevolje on izbavlja nevinoga; i tebe će spasit' tvoje čiste ruke.”