Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Teman tami Eliphaz ni a pathung teh,
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Tami teh Cathut hanelah a cungkeinae a tawn thai han namaw, A lungkaang e hai ama hanelah doeh cungkeinae ao.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Tamikalan lah na onae hah, Athakasaipounge, a lungkahawi sak e lah ao han namaw Toun han awm laipalah na sak e na lamthung hah ahni hanelah a meknae ao han namaw
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Ama na taki kecu dawk maw na toun teh, lawkcengnae dawk na kâenkhai.
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Na hawihoehnae hah a len poung teh, pout laipalah na payonnae kecu dawk nahoehmaw.
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
A khuekhaw awm laipalah na hmaunawngha e hno hah na man pouh teh, caici lah kaawm e hnicu hah na la pouh.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Tha ka tawn e koe, nei hane tui hah na poe hoeh teh, von kahlamnaw hanelah vaiyei hah na pasoung pouh hoeh.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Hateiteh, tami athakaawme ni ram a coe teh, a thung vah bari kaawm e tami ni kho a sak awh.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Lahmainu hah kut caici lah na ceisak awh teh, manu ka tawn hoeh e naranaw e kut hah na khoe pouh awh.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Hatdawkvah na tengpam e karap ni na kalup teh, puennae ni rucatnae na poe awh.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Na hmu thai hoeh nahanelah, hmonae hoi tuikalen poung ni muen a khu awh.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Kalvan arasang nah koe, Cathut awm hoeh namaw Karasangpoung e âsinaw hah khenhaw! banghloimaw arasang.
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Nang ni, Cathut ni bangmaw a panue, Hmonae hloilah lawk a ceng thai maw.
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
A hmu thai hoeh nahanelah, katha poung e tâmai ni a ramuk teh, kalvan lathueng lah a kâhlai, telah na ti.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Tamikathoutnaw ni karawk e lam karuem dawk meng na cei han namaw
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Apimaw atueng kuep hoehnahlan vah la e lah kaawm niteh, apini a ung e maw tuikalen ni a la.
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Cathut koe, na cettakhai yawkaw, Athakasaipounge ni ahnimouh hanelah bangmaw a sak thai telah ati awh.
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Hateiteh a imnaw hah hnokahawi hoi akawi sak. Hateiteh tamikathout e khokhangnae teh, kai koehoi kahlatpoung lah ao.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Tamikalan ni a hmu teh, a lunghawi. Yonnae ka tawn hoeh e ni dudamkungnaw hah a panuikhai awh.
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
Ka tarannaw teh, raphoe katang lah ao teh, kacawie naw hah hmai ni a kak han.
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Ama koe kâpanuek sak nateh, karoumcalah awm, haw hoi nang hanelah hnokahawi a tâco han.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Pahren lahoi amae kâko hoi ka tâcawt e hringnae na cangkhai e hah dâw haw. Na lungthin thungvah amae lawk hah kahawicalah kuem.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Athakasaipounge, koevah na ban pawiteh, kangdout thai e lah o han. Na payonpakai e hah na im dawk hoi kahlatpoung lah na takhoe han.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Nange sui teh, vaiphu dawk na ta han. Ophir sui hah sawkca thung e, sadinaw patetlah na pâtung han.
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Athakasaipounge teh, nange sui hoi aphu kaawm e ngun lah ao han.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Hottelah Athakasaipounge dawkvah na lunghawi han. Cathut koe lah na khet han toe.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Ama koe na ratoum vaiteh, na thai pouh han. Na lawkkam hah na kuep sak han.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Hno buet touh na kâcai vaiteh, nama hanelah caksak lah ao han. Hot patetvanlah na lamthung dawk angnae ni a tue han.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Na tâkhawng navah tawmrasang e lah na o han telah na ti han. Hottelah kârahnoum e hah ama ni a rungngang han.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Ka yon hoeh e hah a rungngang han. Na kut thoungnae hoi rungngang lah ao han, telah a ti.
