Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Temani Eliphaz loh a doo tih,
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Pathen te hlang loh s hmaiben a? Lungming khaw amah la dawk a hmaiben uh.
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Na tang mai tih na mueluemnah mai akhaw, na khoboe soep cakhaw tlungthang hamla naep aya?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Na hinyahnah dongah nang te laitloeknah neh n'khuen tih nang n'tluung a?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Na boethae tangkik pawt nim? Nang kah thaesainah te a bawtnah om pawh.
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Lunglilungla la na manuca na laikoi tih pumtling kah himbai te na pit pah.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Buhmueh rhathih te tui na tul pawt tih bungpong te buh na hloh pah.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Bantha aka khueh hlang loh amah hamla khohmuen a khueh tih a sokah khosa mikhmuh ah a dangrhoek.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Nuhmai te kuttling la na tueih tih cadah te a ban na phop pah.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Na kaepvai kah pael dongah he khaw na birhihnah neh buengrhuet na let.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
A hmuep khaw na hmu pawt tih tuili tui loh nang n'khuk.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Pathen tah vaan sang kah moenih a? So lah, aisi rhoek kah a lu tah pomsang uh te.
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Te lalah, “Pathen te metlam a mingpha? Yinnah lamloh lai a tloek a?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Anih te khomai loh a huep tih tueng pawh. Te vaengah vaan kah kueluek dongah cet,” na ti.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Boethae hlang rhoek loh a cawt khosuen caehlong nim na ngaithuen salah?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
A tonga uh vaengah a tue pawt ah khaw tuiva loh amih kah khoengim te a hawt pah.
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
“Pathen te mamih taeng lamloh nong saeh, Tlungthang loh mamih taengah balae a saii eh?” a ti uh.
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Amah loh amih im te hnothen a cung sak sitoe cakhaw halang kah cilsuep tah kai lamloh lakhla saeh.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Aka dueng rhoek loh a hmuh vaengah a kohoe uh tih ommongsitoe loh amih te a tamdaeng.
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
Mamih kah thinnaeh a thup vetih amih kah a coih te hmai loh hlawp het pawt nim?
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Amah neh hmaiben lamtah te nen te thuung laeh. Nang taengah hnothen ha pawk bitni.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
A ka lamkah olkhueng mah doe laeh, a ol te khaw na thinko khuiah khueh laeh.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Tlungthang taengla na mael atah n'thoh bitni dumlai mah na dap lamloh lakhla sak.
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Pasing te laipi bangla, Ophir te soklong kah lungpang bangla khueh ngawn.
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Te vaengah na pasing te tlungthang la, cak te na ki la poeh bitni.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Te daengah ni Tlungthang dongah na ngailaem vetih Pathen taengla na maelhmai na dangrhoek bitni.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
A taengah na thangthui vaengah nang ol a yaak vetih na olcaeng khaw cung ni.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Olkhueh te na tuiphih vaengah nang hamla thoo vetih na longpuei ah vangnah loh a tue ni.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
A kunyun uh vaengah koevoeinah na thui dae tlahoei mik ni a khang eh.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Ommongsitoe pawt khaw loeih vetih na kut kah cimcaihnah loh a loeih sak ni,” a ti.
