Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Ilaifa: se da amane sia: i,
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
“Dunu afae da Gode fidimu hamedei. Dafawane! Baligili bagade dawa: su dunu amolawane da Gode fidimu hame dawa:
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Di da moloidafa hou hamobeba: le, Gode fidimu dawa: bela: ? Hame mabu!
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Gode da dima gagabole sia: sa amola dima fofada: sa. Be amo ea bai da di da Godema nodone beda: iba: le hame.
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Hame mabu! Dima fofada: su ea bai da di wadela: i hou hamonanebe amoga hamosa.
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Di da dia sama dima ea imunu muni ima: ne sesemusa: , ea abula huluane samogei. Amalalu, e da abula ga: simu hame ba: i.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Di da helebe dunuma hano hame dili i. Amola ha: aligi dunuma ha: i manu imunu higa: i.
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Di da gasa bagade amola mimogo hamoiba: le, soge huluane sasamogei.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Di da didalo uda ili fidimu higa: i. Amola di da guluba: mano ilia liligi wamolai amola ilima se iasu.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Amaiba: le, di sa: ima: ne dogoi da di sisiga: i diala. Amola di da hedolowane beda: sa.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Gasi da bagadeba: le, di da ba: mu gogolei. Amola hano da heda: iba: le, di hahani ba: sa.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Gode da gadodafa Hebene ganodini esala. Amola gasumuni da gadodafa, be Gode da amo dabuagadonini ba: le gudusa.
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Be di da amane sia: sa, ‘Gode da adi dawa: bela: ? E da mu mobiga uligi. E da habodane ninima fofada: ma: bela: ?’
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
E da mu da: iya gado ahoasea, E da mu mobiga uligiba: le, nini hame ba: ma: bela: ? E da ba: mu!
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Di da wadela: i hamosu dunu ilia eso huluane ahoasu logo amoga hanabela: ?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Ilia wadela: mu ilegei eso da mae doaga: iwane, ilia da hano leda: i amoga mini asi dagoi ba: i.
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Amo dunu ilia da Gode higasu. Ilia da Gode da ili fidimu defele esala amo dafawaneyale hame dawa: su.
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Be Gode Hi fawane da ili bagade gagui ilima i. Na da wadela: le hamosu dunu ilia asigi dawa: su hamedafa dawa: digisa.
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Gode da wadela: i hou hamosu dunu ilima se dabe iasea, noga: i dunu amola moloidafa hamosu dunu da hahawaneba: le oufesega: sa.
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed”.
Wadela: i dunu ilia gagui liligi huluane da wadela: lesisa. Amola hame wadela: lesi liligi dialebe, amo huluane da laluga ulagisisa.
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Yoube! Di Godema olofole gousa: ma! Ema ha lasu agoane mae hamoma! Agoane hamosea, E da dima hahawane dogolegele fidisu imunu.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Ea dima olelebe amo lalegaguma! Ea sia: dia dogo ganodini dialoma: ne ligisima.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Dafawane! Di fonoboiwane, Godema sinidigima! Wadela: i hou amo da dia diasuga hamonanebe ba: sa, amo huluane yolesima!
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Dia gouli huluane galadigima! Dia gouli noga: idafa amo hafoga: i hano logoa amogai sanasima!
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Gode Bagadedafa, E fawane da dia gouli amola silifa lelegela heda: i agoane dialoma: ne, logo doasima!
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Amasea, di da eso huluane Gode dafawaneyale dawa: mu. Amola E da dia hahawane hou ea bai dialebe, di da ba: mu.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Di da Ema sia: ne gadosea, E da dima dabe adole imunu. Amola di da ilegele sia: sea, di da amo defele hamomu.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Dia da, dia hamomu liligi huluane didili hamomu. Amola hadigi da dia ahoabe logo olemu.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Gode da gasa fi gaguia gudulisisa. Amola E da asaboi dunu gaguia gadosa.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Di da wadela: le hame hamosea, be moloidafa fawane hamosea, E da di gaga: mu.”
