Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
Ayup jawaben mundaq dédi: —
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
«Geplirimge qulaq sélinglar, Bu silerning manga bergen «teselliliringlar»ning ornida bolsun!
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Söz qilishimgha yol qoysanglar; Söz qilghinimdin kéyin, yene mazaq qiliwéringlar!
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Méning shikayitim bolsa, insan’gha qaritiliwatamdu? Rohim qandaqmu bitaqet bolmisun?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Manga obdan qaranglarchu? Siler choqum heyran qalisiler, Qolunglar bilen aghzinglarni étiwalisiler.
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Men bu ishlar üstide oylansamla, wehimige chömimen, Pütün etlirimni titrek basidu.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Némishqa yamanlar yashiwéridu, Uzun ömür köridu, Hetta zor küch-hoquqluq bolidu?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Ularning nesli öz aldida, Perzentliri köz aldida mezmut ösidu,
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Ularning öyliri wehimidin aman turidu, Tengrining tayiqi ularning üstige tegmeydu.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Ularning kaliliri jüplense uruqlimay qalmaydu, Iniki mozaylaydu, Moziyinimu tashlimaydu.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
[Reziller] kichik balilirini qoy padisidek talagha chiqiriwéridu, Ularning perzentliri taqlap-sekrep ussul oynap yüridu.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Ular dap hem chiltargha tengkesh qilidu, Ular neyning awazidin shadlinidu.
Ular künlirini awatchiliq ichide ötküzidu, Andin közni yumup achquchila tehtisaragha chüshüp kétidu. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Hem ular Tengrige: «Bizdin néri bol, Bizning yolliring bilen tonushqimiz yoqtur!» — deydu,
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
— «Hemmige Qadirning xizmitide bolushning erzigüdek neri bardu? Uninggha dua qilsaq bizge néme payda bolsun?!».
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Qaranglar, ularning bexti öz qolida emesmu? Biraq yamanlarning nesihiti mendin néri bolsun!
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Yamanlarning chirighi qanche qétim öchidu? Ularni özlirige layiq külpet basamdu? [Xuda] ghezipidin ulargha derdlerni bölüp béremdu?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Ular shamal aldidiki éngizgha oxshash, Qara quyun uchurup kétidighan paxalgha oxshashla yoqamdu?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Tengri uning qebihlikini balilirigha chüshürüshke qalduramdu? [Xuda] bu jazani uning özige bersun, uning özi buni tétisun!
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Özining halakitini öz közi bilen körsun; Özi Hemmige Qadirning qehrini tétisun!
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Chünki uning békitilgen yil-ayliri tügigendin kéyin, U qandaqmu yene öz öydikiliridin huzur-halawet alalisun?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Tengri kattilarning üstidinmu höküm qilghandin kéyin, Uninggha bilim ögiteleydighan adem barmidur?!
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Birsi saq-salamet, pütünley ghem-endishsiz, azadilikte yilliri toshqanda ölidu;
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
Béqinliri süt bilen sémiz bolidu, Ustixanlirining yiliki xéli nem turidu.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Yene birsi bolsa achchiq armanda tügep kétidu; U héchqandaq rahet-paraghet körmigen.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Ular bilen bille topa-changda teng yatidu, Qurutlar ulargha chaplishidu.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
— Mana, silerning némini oylawatqanliqinglarni, Méni qarilash niyetliringlarni bilimen.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Chünki siler mendin: «Ésilzadining öyi nege ketken? Rezillerning turghan chédirliri nedidur?» dep sorawatisiler.
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Siler yoluchilardin shuni sorimidinglarmu? Ularning shu bayanlirigha köngül qoymidinglarmu?
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
[Démek], «Yaman adem palaket künidin saqlinip qalidu, Ular ghezep künidin qutulup qalidu!» — [deydu].
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Kim [rezilning] tutqan yolini yüz turane eyibleydu? Kim uninggha öz qilmishi üchün tégishlik jazasini yégüzidu?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Eksiche, u heywet bilen yerlikige kötürüp méngilidu, Uning qebrisi közet astida turidu.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Jilghining chalmiliri uninggha tatliq bilinidu; Uning aldidimu sansiz ademler ketkendek, Uning keynidinmu barliq ademler egiship baridu.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Siler némishqa manga quruq gep bilen teselli bermekchi? Silerning jawabliringlarda peqet saxtiliqla tépilidu!
