< Job 21 >

1 Men Job svarede og sagde:
Replicó Job y dijo:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
“Escuchad bien mis palabras. Que me deis, a lo menos, este consuelo.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Toleradme, para que pueda hablar; y cuando haya hablado, podréis burlaros.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
¿Por ventura me quejo de un hombre? ¿Cómo no ha de impacientarse mi espíritu?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Miradme y espantaos, y poned la mano sobre la boca.
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Yo, de solo pensarlo, tiemblo, y se apodera de mí un escalofrío.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
¿Cómo es que viven los inicuos, alcanzan muchos años y gran fuerza?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Sus hijos viven en su presencia, y sus vástagos ante sus ojos.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Sus casas están en paz, sin temer nada, y la vara de Dios no los alcanza.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Sus toros son siempre fecundos, sus vacas paren y no abortan.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
Como manadas de ovejas salen sus pequeñuelos, y sus niños saltan (de gozo).
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Bailan al son de la pandereta y de la cítara, y se regocijan al son de la flauta.
13 De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
Pasan en delicias sus días, y sin darse cuenta bajan al sepulcro. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Y, sin embargo, estos dicen a Dios: «Retírate de nosotros, no nos gusta conocer tus caminos.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
¿Qué es el Todopoderoso para que le sirvamos? ¿Qué ganaremos rogándole?»
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
¿No está su fortuna en sus manos? ¡Lejos de mí el consejo de los impíos!
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Pues ¡cuántas veces se apaga la lámpara de los malvados, y viene sobre ellos su destrucción! ¡Y cuántas veces (Dios) en su ira les asigna dolores!
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Son como hojarasca llevada por el viento, como tamo que arrebata un torbellino.
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
(Dicen) que Dios guarda para los hijos la iniquidad del (padre). ¡Que le castigue a él, para que sepa!
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
¡Vean sus propios ojos su ruina, y beba él mismo la ira del Omnipotente!
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Pues ¿qué interés puede tener él por el futuro de su casa, cuando se le cortare el número de sus meses?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
¿Es acaso a Dios, a quien se puede enseñar sabiduría, siendo Él quien juzga a los grandes?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Uno muere en su pleno vigor, enteramente feliz y tranquilo,
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
cubiertas sus entrañas de grosura, bien empapada la médula de sus huesos;
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
y; otro muere en amargura de alma, sin haber gozado de los bienes.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Pero yacen en el polvo de modo igual, y los cubren los gusanos.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Ya conozco vuestros pensamientos, y los planes insidiosos que fraguáis contra mí.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Porque decís: «¿Dónde está la casa del opresor? ¿Qué se hizo de la tienda que habitaban los impíos?»
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
¿No habéis preguntado jamás a los que pasan por el camino? Por eso tampoco conocéis lo que os indican:
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
que en el día de la perdición es salvado el impío, y que escapa en el día de la ira.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
¿Quién le echa en cara su conducta? y por lo que hizo ¿quién lo castiga?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Es llevado al sepulcro (con honor), y sobre su túmulo se vela.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Leves le son los terrones del valle; y todos siguen en pos de él, así como no tienen número los que van delante de él.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
¿Cómo pues me consoláis con vanas palabras si vuestras respuestas no son más que perfidia?”

< Job 21 >