< Job 21 >
1 Men Job svarede og sagde:
Yobo azongisaki:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
« Yoka na bokebi maloba na ngai, mpe tika ete yango ezala kobondisama mpo na ngai.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Bokanga nanu mitema, wana nazali koloba; soki nasilisi koloba nde bokoba na bino koseka ngai.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Boni, nazali kolela epai ya moto? Ndenge nini nalemba te kokanga motema?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Botala ngai, bokokamwa, bokozanga ata likambo ya koloba.
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Soki kaka nakanisi yango, nabangi, mpe nzoto na ngai ekomi kolenga na somo.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Mpo na nini bato mabe bazali kowumela na bomoi? Mpo na nini bakomaka mibange mpe babakisaka nguya na bango?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Bana na bango bazali kolendisama pembeni na bango, mpe bakitani na bango bazali kofuluka na miso na bango.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Bandako na bango ebatelami mpe ezangi kobanga, fimbu na Nzambe ezali likolo na bango te.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Bangombe na bango ya mibali elembaka te kobotisa, bangombe na bango ya basi ebotaka kaka mpe esopaka zemi te.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
Lokola kati na etonga ya bameme, bazali kotika bana na bango: bamoko kokima-kima, mpe bamosusu kosakana.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Bazali kobeta mbonda mpe lindanda, bazali kosepela na lokito ya flite;
13 De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol )
bazali kolekisa mikolo na bango na bomengo, mpe bazali kokende na mboka ya bakufi na kimia. (Sheol )
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Nzokande, balobaka na Nzambe: ‹ Longwa mosika na biso! Tozali na posa te ya koyeba nzela na yo.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Nkolo-Na-Nguya-Nyonso nde nani mpo ete tosalela ye? Tokozwa litomba nini na kosambela ye? ›
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Boni, bozwi na bango ezali kati na maboko na bango moko te? Kasi mosika na ngai, likanisi ya kolanda toli ya bato mabe!
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Mbala boni bazali koboma mwinda ya bato mabe? Mbala boni pasi ezali kokitela bango? Boni, Nzambe abombeli bango kanda na Ye?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Mokolo nini mopepe makasi ekomema bango lokola makasa to matiti ya kokawuka?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.” Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Balobaka: ‹ Nzambe apesaka etumbu ya moto mabe epai ya bana na ye. › Tika ete apesa etumbu yango epai na ye moko moto mabe, mpo ete ayeba yango!
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Tika ete miso na ye moko emona kobebisama na ye, mpe amela kopo ya kanda ya Nkolo-Na-Nguya-Nyonso.
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Pasi ya libota oyo etikali sima na ye ekosala ye nini tango basanza oyo bakatela ye ekomi na suka?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Bakoki solo koyekolisa Nzambe mayele, Ye oyo asambisaka ezala bato oyo baleki kotombolama?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Moko azali kokufa na makasi na ye nyonso, na kimia nyonso mpe na pasi ata moko te,
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
na nzoto sembesembe, mpe na mikuwa etonda na mafuta;
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
mosusu azali kokufa na mawa na motema, atikali ata komeka kosepela na bomengo te.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Nzokande, bango mibale bakolala ndenge moko na se ya mabele, mpe bankusu ekozipa bango.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Solo, nayebi malamu makanisi mpe mabongisi na bino, mpo na kotelemela ngai;
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
bolobaka: ‹ Wapi ndako ya mozwi? Wapi bandako oyo bato mabe bazalaki kovanda? ›
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Botunaki mituna wana te epai ya baleki nzela? Bobosani makambo oyo bayebisaki bino,
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
ete moto mabe abikaka mpe na mokolo ya pasi, akangolamaka mpe na mokolo ya kanda.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Nani, na miso ya moto mabe, apamelaka etamboli na ye? Nani azongiselaka ye makambo oyo asalaka?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Bamemaka ye na lilita, mpe bakengelaka kunda na ye.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.”
Mabele ya lubwaku ezalaka malamu mpo na ye; bato nyonso batambolaka sima na ye na molongo, mpe bato ebele penza batambolaka liboso na ye.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Boye, mpo na nini bozali komitungisa mpo na kobondisa ngai? Pamba te kati na biyano na bino, etikali kaka lokuta. »