Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
ヨブこたへて曰く
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
請ふ汝等わが言を謹んで聽き 之をもて汝らの慰藉に代よ
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
先われに容して言しめよ 我が言る後なんぢ嘲るも可し
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
わが怨言は世の人の上につきて起れる者ならんや 我なんぞ氣をいらだつ可らざらんや
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
なんぢら我を視て驚き手を口にあてよ
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
われ思ひまはせば畏しくなりて身體しきりに戰慄く
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
惡き人何とて生ながらへ 老かつ勢力強くなるや
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
その子等はその周圍にありてその前に堅く立ち その子孫もその目の前に堅く立べし
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
またその家は平安にして畏懼なく 神の杖その上に臨まじ
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
その牡牛は種を與へて過らず その牝牛は子を產てそこなふ事なし
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
彼等はその少き者等を外に出すこと群のごとし その子等は舞をどる
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
彼等は鼓と琴とをもて歌ひ 笛の音に由て樂み
その日を幸福に暮し まばたくまに陰府にくだる (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
然はあれども彼等は神に言らく我らを離れ賜へ 我らは汝の道をしることを好まず
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
全能者は何者なれば我らこれに事ふべき 我儕これに祈るとも何の益を得んやと
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
視よ彼らの福祿は彼らの力に由にあらざるなり 惡人の希圖は我の與する所にあらず
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
惡人のその燈火を滅るる事幾度ありしか その滅亡のこれに臨む事 神の怒りて之に艱苦を蒙らせたまふ事幾度有しか
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
かれら風の前の藁の如く 暴風に吹さらるる籾殼の如くなること幾度有しか
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
神かれの愆を積たくはへてその子孫に報いたまふか 之を彼自己の身に報い知しむるに如ず
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
かれをして自らその滅亡を目に視させ かつ全能者の震怒を飮しめよ
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
その月の數すでに盡るに於ては何ぞその後の家に關はる所あらん
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
神は天にある者等をさへ審判たまふなれば誰か能これに知識を敎へんや
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
或人は繁榮を極め全く平穩にかつ安康にして死に
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
その器に乳充ち その骨の髓は潤ほへり
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
また或人は心を苦しめて死し 終に福祉をあぢはふる事なし
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
是等は倶に齊しく塵に臥して蛆におほはる
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
我まことに汝らの思念を知り 汝らが我を攻撃んとするの計略を知る
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
なんぢらは言ふ王侯の家は何に在る 惡人の住所は何にあると
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
汝らは路往く人々に詢ざりしや 彼等の證據を曉らざるや
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
すなはち滅亡の日に惡人遺され 烈しき怒の日に惡人たづさへ出さる
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
誰か能かれに打向ひて彼の行爲を指示さんや 誰か能彼の爲たる所を彼に報ゆることを爲ん
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
彼は舁れて墓に到り 塚の上にて守護ることを爲す
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
谷の土塊も彼には快し 一切の人その後に從ふ 其前に行る者も數へがたし
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
旣に是の如くなるに汝等なんぞ徒に我を慰さめんとするや 汝らの答ふる所はただ虚僞のみ
