Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
Tetapi Ayub menjawab:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
"Dengarkanlah baik-baik perkataanku dan biarlah itu menjadi penghiburanmu.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Bersabarlah dengan aku, aku akan berbicara; sehabis bicaraku bolehlah kamu mengejek.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Kepada manusiakah keluhanku tertuju? Mengapa aku tidak boleh kesal hati?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Berpalinglah kepadaku, maka kamu akan tercengang, dan menutup mulutmu dengan tangan!
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Kalau aku memikirkannya, aku menjadi takut, dan gemetarlah tubuhku.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Mengapa orang fasik tetap hidup, menjadi tua, bahkan menjadi bertambah-tambah kuat?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Keturunan mereka tetap bersama mereka, dan anak cucu diperhatikan mereka.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Rumah-rumah mereka aman, tak ada ketakutan, pentung Allah tidak menimpa mereka.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Lembu jantan mereka memacek dan tidak gagal, lembu betina mereka beranak dan tidak keguguran.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
Kanak-kanak mereka dibiarkan keluar seperti kambing domba, anak-anak mereka melompat-lompat.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Mereka bernyanyi-nyanyi dengan iringan rebana dan kecapi, dan bersukaria menurut lagu seruling.
Mereka menghabiskan hari-hari mereka dalam kemujuran, dan dengan tenang mereka turun ke dalam dunia orang mati. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Tetapi kata mereka kepada Allah: Pergilah dari kami! Kami tidak suka mengetahui jalan-jalan-Mu.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Yang Mahakuasa itu apa, sehingga kami harus beribadah kepada-Nya, dan apa manfaatnya bagi kami, kalau kami memohon kepada-Nya?
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Memang, kemujuran mereka tidak terletak dalam kuasa mereka sendiri! Rancangan orang fasik adalah jauh dari padaku.
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Betapa sering pelita orang fasik dipadamkan, kebinasaan menimpa mereka, dan kesakitan dibagikan Allah kepada mereka dalam murka-Nya!
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Mereka menjadi seperti jerami di depan angin, seperti sekam yang diterbangkan badai.
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Bencana untuk dia disimpan Allah bagi anak-anaknya. Sebaiknya, orang itu sendiri diganjar Allah, supaya sadar;
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
sebaiknya matanya sendiri melihat kebinasaannya, dan ia sendiri minum dari murka Yang Mahakuasa!
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Karena peduli apa ia dengan keluarganya sesudah ia mati, bila telah habis jumlah bulannya?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Masakan kepada Allah diajarkan orang pengetahuan, kepada Dia yang mengadili mereka yang di tempat tinggi?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Yang seorang mati dengan masih penuh tenaga, dengan sangat tenang dan sentosa;
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
pinggangnya gemuk oleh lemak, dan sumsum tulang-tulangnya masih segar.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Yang lain mati dengan sakit hati, dengan tidak pernah merasakan kenikmatan.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Tetapi sama-sama mereka terbaring di dalam debu, dan berenga-berenga berkeriapan di atas mereka.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Sesungguhnya, aku mengetahui pikiranmu, dan muslihat yang kamu rancangkan terhadap aku.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Katamu: Di mana rumah penguasa? Di mana kemah tempat kediaman orang-orang fasik?
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Belum pernahkah kamu bertanya-tanya kepada orang-orang yang lewat di jalan? Dapatkah kamu menyangkal petunjuk-petunjuk mereka,
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
bahwa orang jahat terlindung pada hari kebinasaan, dan diselamatkan pada hari murka Allah?
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Siapa yang akan langsung menggugat kelakuannya, dan mengganjar perbuatannya?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Dialah yang dibawa ke kuburan, dan jiratnya dirawat orang.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Dengan nyaman ia ditutupi oleh gumpalan-gumpalan tanah di lembah; setiap orang mengikuti dia, dan yang mendahului dia tidak terbilang banyaknya.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Alangkah hampanya penghiburanmu bagiku! Semua jawabanmu hanyalah tipu daya belaka!"
