Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
“Konsa, Job te reponn:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Koute pawòl mwen byen pre; kite sa sèvi tankou chemen pou konsole.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Pran pasyans pou m kab pale, epi tann lè m fini pou ou kab giyonnen m.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Pou mwen, èske plent mwen an se anvè yon nonm? Epi poukisa mwen pa ta dwe manke pasyans?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Gade mwen! Vin etone! Kouvri bouch ou ak men ou!
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Lè m sonje, mwen twouble. Chè m vin ranpli ak laperèz.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
“Poukisa mechan yo viv toujou, vin vye e vin pwisan nèt?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Desandan yo vin etabli pou yo ka wè yo, ak pitit pa yo devan zye yo.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Lakay yo pwoteje kont laperèz, e baton Bondye pa janm rive sou yo.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Towo yo toujou kouple san manke. Vach yo fè pitit e pa fè foskouch.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
Yo mete pitit yo deyò tankou yon bann. Yo flannen e danse toupatou.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Yo chante ak tanbouren avèk ap, e rejwi ak son flit la.
Yo pase jou yo nan byen reyisi. Epi konsa yo desann nan Sejou Lanmò Yo. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Yo di Bondye: ‘Kite nou!’ Nou pa menm vle konnen chemen Ou yo.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
‘Se kilès Toupwisan an ye pou nou ta sèvi Li, e ki rekonpans nou ta twouve si nou ta priye anvè Li?’
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Gade byen, bonè pa yo pa rete nan men yo; konsèy a mechan yo lwen mwen.
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
“Èske se souvan ke lanp a mechan yo etenn? Èske malè konn vin tonbe sou yo? Èske Bondye mezire destriksyon nan lakòlè Li?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Èske se tankou pay nan van yo ye vrè, pay ke van pouse ale?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Ou di ke ‘Bondye konsève inikite a yon nonm pou fis li yo.’ Kite Bondye rekonpanse li menm pou l konnen sa.
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Kite pwòp zye pa li wè lè l pouri gate. Kite li bwè lakòlè Bondye.
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Paske ki konsiderasyon ki genyen pou lakay sila ki swiv li a, lè fòs kantite mwa li yo vin koupe?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
“Èske gen moun kab bay Bondye konesans? Se Li menm ki jije sila anwo yo.
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Yon moun mouri ak tout fòs li, byen alèz e kal;
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
Tout bokal li yo plen lèt e tout mwèl zo l li byen mou,
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Pandan yon lòt mouri ak yon nanm anmè, e pa janm goute nan sa ki bon.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Ansanm yo kouche nan pousyè a e vè vin kouvri yo.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
“Gade byen, mwen konnen sa ou ap panse ak plan nou sèvi pou fè m tò yo.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Paske ou ap di: ‘Kote kay a prens lan e kote tant kote mechan an rete a?’
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Èske nou pa janm mande vwayajè yo? Èske nou pa konnen temwayaj yo bay?
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
Paske mechan an, li menm, konsève pou gwo jou malè a; Y ap vin parèt nan jou kòlè a.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Se kilès ki va fè l repwòch pou zak li yo? E kilès ki va rekonpanse li pou sa l fè?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Pandan l ap pote nan tonbo a, y ap veye tonm li.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Bòl tè vale a va kouvri l ak tout dousè; anplis, tout moun va swiv dèyè li, menm ak gran fòs san kontwòl yo, yo te ale devan l.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Konsa, se kijan pou m ta twouve rekonfò nan konsolasyon an ven nou yo? Paske repons nou yo fèt ak manti.”
