< Job 21 >

1 Men Job svarede og sagde:
But Job answered and said:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Hear attentively my words, And let this be your consolation.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Bear with me, that I may speak; And after I have spoken, mock on!
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Is my complaint concerning man? Why then should I not be angry?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Look upon me, and be astonished, And lay your hand upon your mouth!
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
When I think of it, I am confounded; Trembling taketh hold of my flesh.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Why is it that the wicked live, Grow old, yea, become mighty in substance?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Their children are established in their sight with them, And their offspring before their eyes.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Their houses are in peace, without fear, And the rod of God cometh not upon them.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Their bull gendereth, and faileth not; Their cow calveth, and casteth not her calf.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
They send forth their little ones like a flock, And their children dance.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
They sing to the timbrel and harp, And rejoice at the sound of the pipe.
13 De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
They spend their days in prosperity, And in a moment go down to the under-world. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
And yet they say unto God, “Depart from us! We desire not the knowledge of thy ways!
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Who is the Almighty, that we should serve him? And what will it profit us, if we pray to him?”
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
[[Ye say, ]] “Lo! their prosperity is not secure in their hands! Far from me be the conduct of the wicked!”
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
How often is it, that the lamp of the wicked is put out? And that destruction cometh upon them, And that He dispenseth to them tribulations in his anger?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
How often are they as stubble before the wind, Or as chaff, which the whirlwind carrieth away?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.” Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
“But” [[say ye]] “God layeth up his iniquity for his children.” Let him requite the offender, and let him feel it!
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Let his own eyes see his destruction, And let him drink of the wrath of the Almighty!
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
For what concern hath he for his household after him, When the number of his own months is completed?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Who then shall impart knowledge to God, —To him that judgeth the highest?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
One dieth in the fulness of his prosperity, Being wholly at ease and quiet;
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
His sides are full of fat, And his bones moist with marrow.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Another dieth in bitterness of soul, And hath not tasted pleasure.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Alike they lie down in the dust, And the worms cover them.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Behold, I know your thoughts, And the devices by which ye wrong me.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
For ye say, “Where is the house of the oppressor, And where the dwelling-places of the wicked?”
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Have ye never inquired of travellers, And do ye not know their tokens,
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
That the wicked is spared in the day of destruction, And that he is borne to his grave in the day of wrath?
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Who will charge him with his conduct to his face, And who will requite him for the evil he hath done?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Even this man is borne with honor to the grave; Yea, he watcheth over his tomb.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.”
Sweet to him are the sods of the valley: And all men move after him, As multitudes without number before him.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Why then do ye offer your vain consolations? Your answers continue false.

< Job 21 >