< Job 21 >

1 Men Job svarede og sagde:
Then Job answered:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
“Listen carefully to my words; let this be your consolation to me.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Bear with me while I speak; then, after I have spoken, you may go on mocking.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Is my complaint against a man? Then why should I not be impatient?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Look at me and be appalled; put your hand over your mouth.
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
When I remember, terror takes hold, and my body trembles in horror.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Why do the wicked live on, growing old and increasing in power?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Their descendants are established around them, and their offspring before their eyes.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Their homes are safe from fear; no rod of punishment from God is upon them.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Their bulls breed without fail; their cows bear calves and do not miscarry.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
They send forth their little ones like a flock; their children skip about,
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
singing to the tambourine and lyre and making merry at the sound of the flute.
13 De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
They spend their days in prosperity and go down to Sheol in peace. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Yet they say to God: ‘Leave us alone! For we have no desire to know Your ways.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Who is the Almighty, that we should serve Him, and what would we gain if we pray to Him?’
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Still, their prosperity is not in their own hands, so I stay far from the counsel of the wicked.
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
How often is the lamp of the wicked put out? Does disaster come upon them? Does God, in His anger, apportion destruction?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Are they like straw before the wind, like chaff swept away by a storm?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
It is said that God lays up one’s punishment for his children. Let God repay the man himself, so he will know it.
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Let his eyes see his own destruction; let him drink for himself the wrath of the Almighty.
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
For what does he care about his household after him, when the number of his months has run out?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Can anyone teach knowledge to God, since He judges those on high?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
One man dies full of vigor, completely secure and at ease.
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
His body is well nourished, and his bones are rich with marrow.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Yet another man dies in the bitterness of his soul, having never tasted prosperity.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
But together they lie down in the dust, and worms cover them both.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Behold, I know your thoughts full well, the schemes by which you would wrong me.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
For you say, ‘Where now is the nobleman’s house, and where are the tents in which the wicked dwell?’
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Have you never asked those who travel the roads? Do you not accept their reports?
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
Indeed, the evil man is spared from the day of calamity, delivered from the day of wrath.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Who denounces his behavior to his face? Who repays him for what he has done?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
He is carried to the grave, and watch is kept over his tomb.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
The clods of the valley are sweet to him; everyone follows behind him, and those before him are without number.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
So how can you comfort me with empty words? For your answers remain full of falsehood.”

< Job 21 >