< Job 21 >

1 Men Job svarede og sagde:
Then Job answered, and said,
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Hear diligently my speech, And let this be your consolations.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Allow me, and I also will speak, and after I have spoken, mock on.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
As for me, is my complaint to man? And why should I not be impatient?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Mark me, and be astonished, and lay your hand upon your mouth.
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Even when I remember, I am troubled, and horror takes hold on my flesh.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Why do the wicked live, become old, yea, grow mighty in power?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Their seed is established with them in their sight, and their offspring before their eyes.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Their houses are safe from fear, nor is the rod of God upon them.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Their bull breeds, and does not fail. Their cow brings forth safely, and does not miscarry.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
They send forth their little ones like a flock, and their children dance.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
They sing to the timbrel and harp, and rejoice at the sound of the pipe.
13 De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
They spend their days in prosperity, and in a moment they go down to Sheol. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
And they say to God, Depart from us, for we do not desire the knowledge of thy ways.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
What is the Almighty that we should serve him? And what profit should we have, if we pray to him?
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Lo, is their prosperity not in their hand. (The counsel of the wicked is far from me.)
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
How often is it that the lamp of the profane is put out, that their calamity comes upon them, that God distributes sorrows in his anger,
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
that they are as stubble before the wind, and as chaff that the storm carries away?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.” Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Ye say, God lays up his iniquity for his sons. Let him recompense it to himself that he may know it.
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Let his own eyes see his destruction, and let him drink of the wrath of the Almighty.
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
For what does he care for his house after him when the number of his months is cut off?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Shall any teach God knowledge, seeing he judges those who are high?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
One man dies in his full strength, being wholly at ease and quiet.
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
His pails are full of milk, and the marrow of his bones is moistened.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
And another man dies in bitterness of soul, and never tastes of good.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
They lie down alike in the dust, and the worm covers them.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Behold, I know your thoughts, and the devices with which ye would wrong me.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
For ye say, Where is the house of the prince? And where is the tent in which the wicked dwelt?
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Have ye not asked wayfaring men? And do ye not know their evidences,
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
that the evil man is reserved to the day of calamity? That they are led forth to the day of wrath?
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Who shall declare his way to his face? And who shall repay him what he has done?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Yet he shall be borne to the grave, and men shall keep watch over the tomb.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.”
The clods of the valley shall be sweet to him. And all men shall draw after him, as there were innumerable before him.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
How then ye comfort me in vain, seeing in your answers there remains falsehood?

< Job 21 >