Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
Job progovori i reče:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
“Slušajte, slušajte dobro što ću reći, utjehu mi takvu barem udijelite.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Otrpite da riječ jednu ja izrečem, kad završim, tad se rugajte slobodno.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Zar protiv čovjeka dižem ja optužbu? Kako da strpljenje onda ne izgubim?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Pogledajte na me: užas će vas spopast', rukom ćete svoja zakloniti usta;
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
pomislim li na to, prestravim se i sam i čitavim svojim tad protrnem tijelom.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Zašto na životu ostaju zlikovci i, što su stariji, moćniji bivaju?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Potomstvo njihovo s njima napreduje a izdanci im se množe pred očima.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Strah nikakav kuće njihove ne mori i šiba ih Božja ostavlja na miru.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Njihovi bikovi plode pouzdano, krave im se tele i ne jalove se.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
K'o jagnjad djeca im slobodno skakuću, veselo igraju njihovi sinovi.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Oni pjevaju uz harfe i bubnjeve i vesele se uz zvukove svirale.
Dane svoje završavaju u sreći, u Podzemlje oni silaze spokojno. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
A govorili su Bogu: 'Ostavi nas, ne želimo znati za tvoje putove!
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
TÓa tko je Svesilni da njemu služimo i kakva nam korist da ga zazivamo?'
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Zar svoju sreću u ruci ne imahu, makar do Njega ne drže ništa oni?
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Zar se luč opakog kada ugasila? Zar se na njega oborila nesreća? Zar mu u gnjevu svom On skroji sudbinu?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Zar je kao slama na vjetru postao, kao pljeva koju vihor svud raznosi?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Hoće l' ga kaznit' Bog u njegovoj djeci? Ne, njega nek' kazni da sam to osjeti!
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Vlastitim očima nek' rasap svoj vidi, neka se napije srdžbe Svesilnoga!
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
TÓa što poslije smrti on za dom svoj mari kad će se presjeć' niz njegovih mjeseci?
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Ali tko će Boga učiti mudrosti, njega koji sudi najvišim bićima?
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Jedan umire u punom blagostanju, bez briga ikakvih, u potpunom miru,
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
bokova od pretiline otežalih i kostiju sočne moždine prepunih.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
A drugi umire s gorčinom u duši, nikad nikakve ne okusivši sreće.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Obojica leže zajedno u prahu, crvi ih jednako prekrivaju oba.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
O, znam dobro kakve vaše su namjere, kakve zlosti protiv mene vi snujete.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Jer pitate: 'Gdje je kuća plemićeva, šator u kojem stanovahu opaki?'
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Niste li na cesti putnike pitali, zar njihovo svjedočanstvo ne primate:
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
'Opaki je u dan nesreće pošteđen i u dan Božje jarosti veseo je.'
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Al' na postupcima tko će mu predbacit' i tko će mu vratit' što je počinio?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
A kad ga na kraju na groblje odnesu, na grobni mu humak postavljaju stražu.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Lake su mu grude zemlje u dolini dok za njime ide čitavo pučanstvo.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
O, kako su vaše utjehe isprazne! Kakva su prijevara vaši odgovori!”
