Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
Chuphat in Job in asei kit in:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Kathusei hohi ipi ham ti naichan hin ngai uvin, hichu kilhamonna neipeh thei sun u chu ahi.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Neithoh piuvin chule ken thu sei inge, keiman thu kasei jou teng leh nanghon nei nuisat pan kit nauvin nate.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Pathen koma kiphin kahin, mihem ho koma ahipoi, kanga sot joulou nau ajeh hoitah kaneije.
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Nei veuvin chule thipchet in um un, nakhut uvin nakam kisip cheh uvin,
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Ken ipi kasei ding ham tia kagel teng, kaki thing tuntun in katahsa akihot hot e.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Ipi dinga migiloute hi khang tou touva ateh gei uva khang uva chule thahat hiuvem?
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
Chule amahohi achateu khantou leh a inchen uve dinga hing ahiuvin chule atuteu chunga akipah uve.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
A in hou jong kichat tijat na a konin a ongdoh un chule Pathen in agimbol poi.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Abongchal hou jong nou neilou vin aum pouvin, abongpi houvin nou aneiyun athollha jong aumpoi.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
Kelngoite bangin achateu akichop le sah uvin, achapang hou chu akichom un chule alam lam uve.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Amahon semjang saigin leh selang dah toh lhonin la a asauvin, theile kimut gin in kipa golnop abol'uve.
Amahon ahin nikho hou nopsah nan amangun, chuti chun lungmong tah in lhankhuh ajon ji tauve. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Amahon chemangin nathil imacha kadei pouvin, nalam lhah jong kadei pouve tin PAthen koma aseijuve.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Hatchungnung kitipa chu koi hija chule ipi dinga athu kangai diu ham?
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Amahon ahausat najouseu hi amaho thahat a kilam doh danin agel un, ahinlah hitobang lunggel na a chu keiman imacha bol ding kanei lou ding ahi.
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Ahijeng vang'in migilou thaomei jong akimumit peh khapoi. Amaho hin hahsatna anei khah uvem? Pathen in lunghang tah a lung genthei nahi amaho ana hoppeh khah em?
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Changpol banga amaho huijin amasang amutmang khah hitam? Huipi hat in changvai alhohmang banga alhoh mang khah hitam?
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Aphai Pathen in achateu beh agimbol ding ahi tin nasei juvin ahinlah chonset bol pen pen vang chu agim bol ding ahi tin kaseije. Chutile ama thutanna chu ahet thei diu ahi.
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
Amanthah nau amahon amit tah uvin veu hen hatchungnung pa lunghanna thuhtah chu twidon in don uhen.
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
Ijeh inem itile ama athi nung teng le ainkoteu iti dingu ham ti angaito pouve.
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Ahinlah koipen in Pathen chu ahil thei ding ham? Mithahat chung thu jeng jong atan ji ahi.
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
Mikhat chu hausa tah le lungmong tah hin boina beihel in athi jin ahi.
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
Mithahat misalhing hole tahsa damthei ho lim chu ahi.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Mikhat kit chu nopsahna hepha louhel in vaichatna khonteh in athi jin ahi.
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
Ahinlah ani honna chu leivui lah a kivui cheh ahi lhonin, ani lhonna than hon aneh cheh lhon ding ahi.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Ven nangin ipi nagel kahen nangin kei douna a nathilgon kahen ahi.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
Achonset jeh uva ain u mang hella migilou leh mihausatah thu neihin seipeh ding ahi.
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Ahinlah akimvella um hohi dong le chun amahon adihtah chu naseipeh dingu ahi.
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
Vangset phat laileh amaho chu aki hing hoijin chule manthah na a konna ajamdoh diu jong akiphal peh e.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
Koima chan amaho hi lhangphong tah in aseise ngam pouvin ahiloule anatoh athilbol hou jeh in jong lethuhna akipe pouve.
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Lhankhuh jonna amaho akiput tengu le alhan u chu mihon nidan kah khat bep bou anga peh jiuve.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Lhanmol a chun mithi kivuina kin akimang in atahsa choldo dinga akilupsah namun a chun mihon ajanau apeuve, chule leiset in kicholdo na nomtah in apei.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Nanghon keihi iti dan a thu hom keuva nei lhamon diu ham? Nahil chet najouseu jong jou ahi.
