Job 21
1 Men Job svarede og sagde:
Te phoeiah Job loh a doo tih tih,
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
Ka ol hnatun, hnatun lamtah te te nangmih kah hloephloeinah om saeh.
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
Ka thui vaengah kai ol he ueh mai lamtah ka thui hnukah nan tamdaeng akhaw.
4 Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
Kai khaw ka kohuetnah he hlang hut a? Balae tih ka mueihla loh a ngen pawt mai eh?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
Kai taengla a mael vaengah hal tih a kut neh a ka te a puei.
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
Ka poek bal vaengah ka let tih ka pumsa he tuennah loh a tuuk.
7 Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
Halang rhoek tah haimo la a hing uh akhaw balae tih tatthai la a len uh.
8 Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
A mikhmuh kah a tiingan rhoek neh a mikhmuh kah a cadil cahma khaw amih taengah a cikngae sak.
9 Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
Amih im khaw birhihnah lamloh ngaimongnah la om tih Pathen kah conghol loh amih soah cuk thil pawh.
10 Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
A vaito a pil vaengah a vaito a pom khaw tuei pawt tih thangyah tlaih pawh.
11 De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
A casenca rhoek te boiva bangla a hlah uh tih a camoe rhoek loh soipet uh.
12 De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
Kamrhing neh rhotoeng te a phueih uh tih phavi ol neh a kohoe uh.
Amamih vaengkah tue then khuiah muei uh tih hmawn uh. Mikhaptok ah saelkhui la ael uh. (Sheol h7585)
14 Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
Tedae Pathen taengah, “Kaimih taeng lamloh nong laeh. Na longpuei ming ham ka ngaih uh moenih.
15 Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
Anih taengah thothueng ham khaw unim tlungthang? A taengah n'cuuk uh ham khaw balae a hoeikhang eh?” a ti uh.
16 Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
Amih kah thennah khaw amamih kut ah om pawt lah ko ke. Halang rhoek kah cilsuep te kai lamloh lakhla saeh.
17 Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
Halang rhoek kah hmaithoi tah metlam khaw thi tih amamih kah rhainah amamih soah a thoeng pah. A thintoek neh a rhilong a suem pah.
18 Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
Khohli hmai ah cangkong bangla om uh tih cangkik bangla cangpalam loh a khuen.
19 „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
Pathen loh a ca rhoek ham a khoem coeng. A boethae te amah taengah thuung saeh lamtah ming saeh.
20 Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
A sitlohthamlam te a mik, a mik ah tueng saeh lamtah tlungthang kah kosi te mam sak saeh.
21 Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
A hnukah a imkhui ham a kongaih te balae? A hla kah a tarhing khaw bawt coeng.
22 Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
Pathen te mingnah a tukkil a? Amah he pomsang tih lai a tloek.
23 Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
A cungkuem dongah bidipbisok tih thayoeituipan la amah kah thincaknah rhuhrhong neh aka duek he,
24 hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
A rhangsuk khaw suktui buem tih a rhuh hliing khaw sulpuem.
25 Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
Hinglu khahing la duek tih hnothen aka ca pawt he khaw,
26 De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
laipi khuiah rhenten yalh tih a rhit loh a soah a yol.
27 Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
Nangmih kah kopoek ka ming phoeiah tangkhuepnah neh kai soah nan hul ni te.
28 thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
“Hlangcong im te menim? Halang tolhmuen kah dap te menim?” na ti uh.
29 Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
Longpuei aka poeng rhoek te na dawt uh pawt tih amih kah miknoek khaw na hmat uh pawt nim?
30 at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
Rhainah khohnin lamloh boethae te a tuem tih thinpom khohnin lamloh a khuen te ta.
31 „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
A khoboe te a mikhmuh ah aka phoe pah te unim? A saii bangla a taengah aka thuung te unim?
32 Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
Anih khaw phuel la a khuen vaengah laivuei ni a hak thil.
33 I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
Anih ham soklong kah dikmuh khaw tui. Anih hnuk te hlang boeih loh a thoelh tih anih hmai kah hlangmi tae lek pawh.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Te dongah balae tih a honghi la kai he nan hloep uh? Nangmih kah taikhaih khaw boekoeknah la cul coeng,” a ti.
