Job 20

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Aa le hoe ty natoi’ i Tsofare nte-Naamate:

2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.

Mañetsek’ ahy hanao o fitsakoreakoo, naho tokoen-draha ty am-pisafoañ’ ao.

3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.

Fa tsinanoko i endake fañinjeañ’ ahiy, fe manoiñe ahy ty arofo tsy takam-pahilàlako.

4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:

Tsy fohi’o hao boake haehae zay, hirik ami’ty nampipohañe ondaty an-tane atoy?

5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?

T’ie anianik’ avao ty hafalea’ o tsereheñeo, mihelañe ty firebeha’ ty tsy aman-Kàke.

6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,

Ndra te mitakatse andikerañe eñe ty fitoabora’e, naho mioza rahoñe i añambone’ey,

7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?

mbe hihomake manahake o fiamonto’eo kitro-katroke; hanao ty hoe o mpahatrea’ azeo: Aia re?

8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.

Himosaoñe hoe nofy re, tsy ho isake ka, hasiotse hoe aroñaron-kaleñe.

9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

Tsy ho isa’ ty fihaino nahaoniñe aze; tsy hahatrea aze ka i akiba’ey.

10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.

Mipay tretre amo rarakeo o ana’eo; le soloem-pità’e o vara’eo.

11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.

Lifotse ty havitrihan-katora’e o taola’eo, fe hitrao fidok’ ama’e an-debok’ ao.

12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,

Ndra te mamy am-palie’e ao ty halò-tsere’e vaho aeta’e ambane famele’e ao,

13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:

ndra te tea’e, tsy foe’e, tambozore’e am-palie’e ao,

14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.

le hiova hafaitse am-pisafoa’e ao o mahakama’eo; hoe vorehe’ o mereñeo ty ao.

15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.

Agedra’e o varao fe haloa’e; ampañiliñan’ Añahare boak’ am-pisafoa’e ao.

16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.

Sihe’e ty vorem-pañàneñe; avetra’ ty fitsipom-pandrefeala.

17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.

Tsy ho sambae’e o torahañeo, o saka midoandoan-tantele naho hendron-drononoo.

18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.

Havaha’e i nifanehafa’ey, fa tsy hatele’e; i vara niazo’e an-takinakey tsy hahafale aze,

19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.

Amy te finorekeke’e o rarakeo vaho nado’e ho poie’e; nitavane’e ty anjomba tsy rinanji’e.

20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.

Ty amy tsy fipendreñañe an-tro’e ao, tsy apo’ i fihaña’e te eo ty himolaotse ama’e.

21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.

Po-draha sisa hagodrañe; toly ndra hihelañe añe ty firaorao’e.

22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.

Ami’ty haliforan-kavokara’e ty hanjoa’e fanjirañe; fonga atreatre’e ze fità’ o misotrio.

23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!

Ie boboke ty fisafoa’e le hafetsa’e ama’e ty fiforoforoan-kaviñera’e, hakojojoa’e ama’e t’ie mihinañe.

24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.

Ndra te hivoratsaha’e ty fialiam-bý, hampitrofak’ aze ty fale torisìke.

25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.

Sitoneñe, le miakatse an-dambosi’e, i masioñe milimolimotsey boak’ añ’afero’e ao; vaho vovoem-pirevendreveñañe.

26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.

Fimoromoroñañe ty vandroñeñe ho amo vara’eo. Afo tsy rarafeñe ty hamorototo aze vaho hangotomomoke ty honka’e añ’akiba’e ao.

27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.

Ho borahe’ o likerañeo o hakeo’eo; hitroatse hiatreatrea’ ty tane toy.

28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.

Ho kopaheñe ty vokatse an-kivoho’e ao, ie hasoik’ añe amy andron-kaviñera’ey.

29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.

Izay ty toly havalen’ Añahare amy lo-tserekey, ty ampandovaen’ Añahare aze.