Job 20
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Respondens autem Sophar Naamathites, dixit:
2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
Idcirco cogitationes meae variae succedunt sibi, et mens in diversa rapitur.
3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
Doctrinam, qua me arguis, audiam, et spiritus intelligentiae meae respondebit mihi.
4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
Hoc scio a principio, ex quo positus est homo super terram,
5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
Quod laus impiorum brevis sit, et gaudium hypocritae ad instar puncti.
6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
Si ascenderit usque ad caelum superbia eius, et caput eius nubes tetigerit:
7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
Quasi sterquilinium in fine perdetur: et qui eum viderant, dicent: Ubi est?
8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
Velut somnium avolans non invenietur, transiet sicut visio nocturna.
9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
Oculus, qui eum viderat, non videbit, neque ultra intuebitur eum locus suus.
10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
Filii eius atterentur egestate, et manus illius reddent ei dolorem suum.
11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
Ossa eius implebuntur vitiis adolescentiae eius, et cum eo in pulvere dormient.
12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
Cum enim dulce fuerit in ore eius malum, abscondet illud sub lingua sua.
13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
Parcet illi, et non derelinquet illud, et celabit in gutture suo.
14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
Panis eius in utero illius vertetur in fel aspidum intrinsecus.
15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
Divitias, quas devoravit, evomet, et de ventre illius extrahet eas Deus.
16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
Caput aspidum suget, et occidet eum lingua viperae.
17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
(Non videat rivulos fluminis, torrentes mellis, et butyri.)
18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
Luet quae fecit omnia, nec tamen consumetur: iuxta multitudinem adinventionum suarum, sic et sustinebit.
19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
Quoniam confringens nudavit pauperes: domum rapuit, et non aedificavit eam.
20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
Nec est satiatus venter eius: et cum habuerit quae concupierat, possidere non poterit.
21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
Non remansit de cibo eius, et propterea nihil permanebit de bonis eius.
22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
Cum satiatus fuerit, arctabitur, aestuabit, et omnis dolor irruet super eum.
23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
Utinam impleatur venter eius, ut emittat in eum iram furoris sui, et pluat super illum bellum suum.
24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
Fugiet arma ferrea, et irruet in arcum aereum.
25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
Gladius eductus, et egrediens de vagina sua, et fulgurans in amaritudine sua: vadent, et venient super eum horribiles.
26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
Omnes tenebrae absconditae sunt in occultis eius: devorabit eum ignis, qui non succenditur, affligetur relictus in tabernaculo suo.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
Revelabunt caeli iniquitatem eius, et terra consurget adversus eum.
28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
Apertum erit germen domus illius, detrahetur in die furoris Dei.
29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
Haec est pars hominis impii a Deo, et hereditas verborum eius a Domino.
