< Job 20 >
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Tsophar de Naama prit la parole et dit:
2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
Mes pensées me forcent à répondre, Et mon agitation ne peut se contenir.
3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
J’ai entendu des reproches qui m’outragent; Le souffle de mon intelligence donnera la réplique.
4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
Ne sais-tu pas que, de tout temps, Depuis que l’homme a été placé sur la terre,
5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
Le triomphe des méchants a été court, Et la joie de l’impie momentanée?
6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
Quand il s’élèverait jusqu’aux cieux, Et que sa tête toucherait aux nues,
7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
Il périra pour toujours comme son ordure, Et ceux qui le voyaient diront: Où est-il?
8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
Il s’envolera comme un songe, et on ne le trouvera plus; Il disparaîtra comme une vision nocturne;
9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
L’œil qui le regardait ne le regardera plus, Le lieu qu’il habitait ne l’apercevra plus.
10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
Ses fils seront assaillis par les pauvres, Et ses mains restitueront ce qu’il a pris par violence.
11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
La vigueur de la jeunesse, qui remplissait ses membres, Aura sa couche avec lui dans la poussière.
12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
Le mal était doux à sa bouche, Il le cachait sous sa langue,
13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
Il le savourait sans l’abandonner, Il le retenait au milieu de son palais;
14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
Mais sa nourriture se transformera dans ses entrailles, Elle deviendra dans son corps un venin d’aspic.
15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
Il a englouti des richesses, il les vomira; Dieu les chassera de son ventre.
16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
Il a sucé du venin d’aspic, La langue de la vipère le tuera.
17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
Il ne reposera plus ses regards sur les ruisseaux, Sur les torrents, sur les fleuves de miel et de lait.
18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
Il rendra ce qu’il a gagné, et n’en profitera plus; Il restituera tout ce qu’il a pris, et n’en jouira plus.
19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
Car il a opprimé, délaissé les pauvres, Il a ruiné des maisons et ne les a pas rétablies.
20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
Son avidité n’a point connu de bornes; Mais il ne sauvera pas ce qu’il avait de plus cher.
21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
Rien n’échappait à sa voracité; Mais son bien-être ne durera pas.
22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
Au milieu de l’abondance il sera dans la détresse; La main de tous les misérables se lèvera sur lui.
23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
Et voici, pour lui remplir le ventre, Dieu enverra sur lui le feu de sa colère, Et le rassasiera par une pluie de traits.
24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
S’il échappe aux armes de fer, L’arc d’airain le transpercera.
25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
Il arrache de son corps le trait, Qui étincelle au sortir de ses entrailles, Et il est en proie aux terreurs de la mort.
26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
Toutes les calamités sont réservées à ses trésors; Il sera consumé par un feu que n’allumera point l’homme, Et ce qui restera dans sa tente en deviendra la pâture.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
Les cieux dévoileront son iniquité, Et la terre s’élèvera contre lui.
28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
Les revenus de sa maison seront emportés, Ils disparaîtront au jour de la colère de Dieu.
29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
Telle est la part que Dieu réserve au méchant, Tel est l’héritage que Dieu lui destine.