Job 20
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Çophar de Naama prit la parole et dit:
2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
Eh bien! Mes réflexions m’incitent à répliquer et aussi les impressions que je ressens.
3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
Quand j’entends des reproches qui sont un affront pour moi, ma raison me dicte une réponse.
4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
Connais-tu ce fait qui a existé de tout temps, depuis que l’homme est placé sur la terre:
5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
que le triomphe des méchants est éphémère et que la joie du pervers ne dure qu’un instant?
6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
Dût sa stature monter jusqu’au ciel et sa tête atteindre les nuages,
7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
aussi sûrement que ses excréments, il périra sans retour: ceux qui le voyaient diront: "Où est-il?"
8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
Comme un songe, il s’envole, et l’on perd ses traces; il s’évanouit comme une vision nocturne.
9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
L’Œil qui l’a contemplé ne le découvre plus; sa demeure n’a plus de regard pour lui.
10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
Ses fils devront solliciter la pitié des pauvres, et ses propres mains restituer la fortune acquise.
11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
Ses membres, tout pleins encore de vigueur juvénile, se verront couchés dans la poussière.
12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
S’Il arrive que la perversité soit douce à sa bouche, qu’il la fasse glisser sous sa langue;
13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
qu’il la ménage longtemps, ne cessant de la savourer, et la retienne encore au fond de son palais,
14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
alors son aliment se transforme dans ses entrailles et devient dans son sein l’amer venin de l’aspic.
15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
Il a dévoré une fortune et il faut qu’il la rejette: Dieu l’expulsera de ses intestins.
16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
C’Est du poison d’aspic qu’il suçait: il périra par la langue de la vipère.
17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
Qu’il n’espère point se délecter aux flots des ruisseaux de miel, des torrents de lait!
18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
Il faut qu’il rende le fruit de son labeur, avant de le consommer; il en sera de même des biens qu’il s’est acquis par ses échanges: il n’en tirera aucun plaisir.
19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
C’Est qu’il a écrasé les faibles et les a abandonnés à eux-mêmes; il a ruiné des maisons par la rapine et ne les a point rebâties.
20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
C’Est qu’il n’a pas connu la paix intérieure: il ne sauvera rien de ses plus chers trésors.
21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
Rien n’échappait à ses appétits; aussi son bien-être n’aura-t-il aucune durée.
22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
Alors qu’il regorge de biens, il est dans la gêne; la main de tout misérable s’abattra sur lui.
23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
Dieu se dispose à lui bourrer le ventre en lâchant contre lui son ardente colère, en la faisant pleuvoir sur lui en guise de nourriture.
24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
II voudra fuir les armes de fer: il sera transpercé par un arc d’airain.
25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
La flèche qui l’atteint, il la retire de son corps; elle sort étincelante du foie qu’elle a percé; l’épouvante le saisit.
26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
Tous les noirs désastres menacent les trésors qu’il a amassés; un feu que personne n’a attisé le consume et dévore tout ce qui est resté dans sa demeure.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
Les cieux dénoncent son crime et la terre se soulève contre lui.
28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
Les biens de sa maison s’en vont; tout s’écroule au jour de la colère divine.
29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
Telle est la part que Dieu réserve à l’homme pervers; tel est l’héritage qui lui est destiné par la parole du Tout-Puissant.
