Job 20
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Alors Sophar de Naama prit la parole et dit:
2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
C’est pourquoi mes pensées me suggèrent une réponse, et, à cause de mon agitation, j’ai hâte de la donner.
3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
J’ai entendu des reproches qui m’outragent; dans mon intelligence, mon esprit trouvera la réplique.
4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
Sais-tu bien que, de tout temps, depuis que l’homme a été placé sur la terre,
5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
le triomphe des méchants a été court, et la joie de l’impie d’un moment?
6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
Quand il porterait son orgueil jusqu’au ciel, et que sa tête toucherait aux nues,
7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
comme son ordure, il périt pour toujours; ceux qui le voyaient disent: « Où est-il? »
8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
Il s’envole comme un songe, et on ne le trouve plus; il s’efface comme une vision de la nuit.
9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
L’œil qui le voyait ne le découvre plus; sa demeure ne l’apercevra plus.
10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
Ses enfants imploreront les pauvres, de ses propres mains il restituera ses rapines.
11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
Ses os étaient pleins de ses iniquités cachées; elles dormiront avec lui dans la poussière.
12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
Parce que le mal a été doux à sa bouche, qu’il l’a caché sous sa langue,
13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
qu’il l’a savouré sans l’abandonner, et l’a retenu au milieu de son palais:
14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
sa nourriture tournera en poison dans ses entrailles, elle deviendra dans son sein le venin de l’aspic.
15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
Il a englouti des richesses, il les vomira; Dieu les retirera de son ventre.
16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
Il a sucé le venin de l’aspic, la langue de la vipère le tuera.
17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
Il ne verra jamais couler les fleuves, les torrents de miel et de lait.
18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
Il rendra ce qu’il a gagné et ne s’en gorgera pas, dans la mesure de ses profits, et il n’en jouira pas.
19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
Car il a opprimé et délaissé les pauvres, il a saccagé leur maison, et ne l’a pas rétablie:
20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
son avidité n’a pu être rassasiée, il n’emportera pas ce qu’il a de plus cher.
21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
Rien n’échappait à sa voracité; aussi son bonheur ne subsistera pas.
22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
Au sein de l’abondance, il tombe dans la disette; tous les coups du malheur viennent sur lui.
23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
Voici pour lui remplir le ventre: Dieu enverra sur lui le feu de sa colère, elle pleuvra sur lui jusqu’en ses entrailles.
24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
S’il échappe aux armes de fer, l’arc d’airain le transperce.
25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
Il arrache le trait, il sort de son corps, l’acier sort étincelant de son foie; les terreurs de la mort tombent sur lui.
26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
Une nuit profonde engloutit ses trésors; un feu que l’homme n’a pas allumé le dévore, et consume tout ce qui restait dans sa tente.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
Les cieux révéleront son iniquité, et la terre s’élèvera contre lui.
28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
L’abondance de sa maison sera dispersée, elle disparaîtra au jour de la colère.
29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
Telle est la part que Dieu réserve au méchant, et l’héritage que lui destine Dieu.
