< Job 20 >

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Then answered Zophar the Naamathite, and said,
2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
Therefore do my thoughts give answer to me, even by reason of my haste that is in me.
3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
I have heard the reproof which putteth me to shame, and the spirit of my understanding answereth me.
4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
Knowest thou [not] this of old time, since man was placed upon earth,
5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
That the triumphing of the wicked is short, and the joy of the godless but for a moment?
6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
Though his excellency mount up to the heavens, and his head reach unto the clouds;
7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
Yet he shall perish for ever like his own dung: they which have seen him shall say, Where is he?
8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
He shall fly away as a dream, and shall not be found: yea, he shall be chased away as a vision of the night.
9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
The eye which saw him shall see him no more; neither shall his place any more behold him.
10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
His children shall seek the favour of the poor, and his hands shall give back his wealth.
11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
His bones are full of his youth, but it shall lie down with him in the dust.
12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
Though wickedness be sweet in his mouth, though he hide it under his tongue;
13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
Though he spare it, and will not let it go, but keep it still within his mouth;
14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
Yet his meat in his bowels is turned, it is the gall of asps within him.
15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
He hath swallowed down riches, and he shall vomit them up again: God shall cast them out of his belly.
16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
He shall suck the poison of asps: the viper’s tongue shall slay him.
17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
He shall not look upon the rivers, the flowing streams of honey and butter.
18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
That which he laboured for shall he restore, and shall not swallow it down; according to the substance that he hath gotten, he shall not rejoice.
19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
For he hath oppressed and forsaken the poor; he hath violently taken away an house, and he shall not build it up.
20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
Because he knew no quietness within him, he shall not save aught of that wherein he delighteth.
21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
There was nothing left that he devoured not; therefore his prosperity shall not endure.
22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
In the fulness of his sufficiency he shall be in straits: the hand of every one that is in misery shall come upon him.
23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
When he is about to fill his belly, [God] shall cast the fierceness of his wrath upon him, and shall rain it upon him while he is eating.
24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
He shall flee from the iron weapon, and the bow of brass shall strike him through.
25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
He draweth it forth, and it cometh out of his body: yea, the glittering point cometh out of his gall; terrors are upon him.
26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
All darkness is laid up for his treasures: a fire not blown [by man] shall devour him; it shall consume that which is left in his tent.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
The heavens shall reveal his iniquity, and the earth shall rise up against him.
28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
The increase of his house shall depart, [his goods] shall flow away in the day of his wrath.
29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
This is the portion of a wicked man from God, and the heritage appointed unto him by God.

< Job 20 >