Job 20
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
To naah Naamath acaeng Zophar mah;
2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
ka pathim hanah, ka palung thungah toksak pongah, karangah ka thuih han.
3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
Kai kasae na thuihaih hoi zoehhaih lok to ka thaih boeh, to pongah pathim han angaih, tiah palung thung hoi ka panoek.
4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
Long ah kami oh tangsuekhaih atue, canghnii atue hoi kaom hae baktih hmuen hae na panoek ai maw?
5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
Kasae kami khosak hoihaih loe sawk ai, Sithaw tidoeh sah ai kami anghoehaih doeh nawnetta ah ni oh.
6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
A lensawkhaih mah van to phak moe, a lu mah tamai angtok cadoeh,
7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
anih loe angmah ih aek baktiah ni amro poe tih, anih hnu kaminawk mah, Anih loe naa ah maw oh ving boeh? tiah thui o tih.
8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
Anih loe amang baktiah azawk ving tih, hnu mak ai boeh; ue, khoving amang ah hnuk ih hmuen baktiah anghmaa ving tih.
9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
Anih hnu mik mah anih to hnu let mak ai boeh; a ohhaih ahmuen mah doeh anih to khen mak ai boeh.
10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
A caanawk loe amtang kaminawk khaeah tahmenhaih hni o ueloe, a tawnh o ih hmuenmae to a ban hoiah paek pathok o let tih.
11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
Anih ih huhongnawk loe thendoeng thacak nathuem ih zaehaih hoiah koi cadoeh, angmah hoi nawnto maiphu thungah angsong tih.
12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
Sethaih loe anih ih pakha ah luep, anih mah angmah ih palai tlim ah hawk moe,
13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
paawt pongah pahnawt sut han koeh ai, angmah ih pakha thungah paumh hmoek cadoeh,
14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
a caak ih buh zok thungah phak naah thaw ueloe, pahui sae ih kasoetui ah angcoeng pae tih.
15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
Anih mah paaeh ih angraenghaihnawk to pathaak let ueloe, Sithaw mah anih ih zok thung hoiah la let tih.
16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
Anih loe pahui sae ih kasoetui to pazop ueloe, pahui sae mah anih to patuk maat tih.
17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
Anih loe kalong tuipui, khoitui hoi kamkhawk tahnutui longhaih tui to hnu mak ai.
18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
A toksakhaih atho to caa mak ai, minawk hanah paek let tih; to tiah a paek let pongah anih loe anghoehaih tawn mak ai.
19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
Anih mah kamtang kaminawk to pacaekthlaek moe, tiah doeh sah ai; angmah sak ai ih imnawk to a lomh pae pongah to tiah oh.
20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
Anih loe koehhaih boep thai ai; a koeh ih hmuen mah anih pahlong thai mak ai.
21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
Anih mah caak han ih buh tidoeh om mak ai boeh; a tawnh ih angraenghaih hmuen doeh cak poe mak ai.
22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
Hmuenmae angraeng nathuem ah amtang ueloe, a nuiah raihaih congca to pha tih.
23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
Anih zok amhah han oh naah, Sithaw mah palungphuihaih to a nuiah phasak ueloe, buhcaak nathuem ah palungphuihaih khotui baktiah angzo tih.
24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
Anih loe sum hoi sak ih maiphaw maica thung hoiah loih; toe sumkamling palaa mah anih to kaat tih.
25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
Anih loe a takpum thung hoi tacawt, palaa to aphongh; ue, anih ih ahmuet thung hoiah rong kampha sumsen to tacawt; a nuiah zithaih to phak;
26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
anih tamquta hoi ohhaih ahmuen ah khovinghaih to suek pae; anih loe kami mah hmuh ai ih hmai mah kang tih; a ohhaih kahni im ah kaom hmuennawk boih to kangh pae tih.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
Van mah anih sakpazaehaih amtuengsak tih, long mah doeh anih han misa angthawk thui tih.
28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
A im ih hmuenmaenawk to anghmaa tih, Angraeng palungphuihaih niah loe anih khosak hoihaih to tui baktiah long tih.
29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
Sithaw mah to baktih tangqum to kasae kaminawk hanah paek, Sitawh mah to baktih qawktoep hanah anih to suek, tiah a naa.
