Job 19
1 Men Job svarede og sagde:
Awo Yobu n’addamu nti:
2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
“Mulikomya ddi okunnyigiriza ne mummenya n’ebigambo?
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
Emirundi kkumi nga munvuma; temukwatiddwa nsonyi kunnumba.
4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
Bwe kiba nga kituufu nti nawaba, obukyamu bwange, bwange nzekka.
5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
Bwe muba munneegulumiririzaako ne mukozesa obulumi bwange okunfeebya,
6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
mumanye nga Katonda ankoze bubi era anzingizza mu kitimba kye.
7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
“Wadde nga nkaaba nti, ‘Mpisiddwa bubi,’ siddibwamu; ne bwe nkuba enduulu, tewali antaasa.
8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
Azibye ekkubo lyange sisobola kuyita; amakubo gange agalese mu kizikiza.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
Anziggyeeko ekitiibwa kyange n’anziggyako n’engule ku mutwe gwange.
10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
Anjuzaayuza ku buli ludda okutuusa lwe watasigalawo kantu, asigula essuubi lyange ng’omuti.
11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
Obusungu bwe bumbubuukirako; ambala ng’omu ku balabe be.
12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
Amaggye ge galumba n’amaanyi; ganzimbako enkomera ne gagumba okwetooloola weema yange.
13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
“Anziggyeeko baganda bange; abo bwe twali tumanyiganye banviiriddeko ddala.
14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
Ab’ekika kyange banviiriddeko ddala, mikwano gyange ginneerabidde.
15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
Abagenyi bange n’abaweereza bange abawala, bampisa nga gwe batamanyi, ne bandaba nga munnagwanga.
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
Mpita omuddu wange naye tawulira, wadde nga mwegayirira n’akamwa kange.
17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
Omukka gwange gwe nzisa, guwunyira bubi mukyala wange; nakyayibwa baganda bange bennyini.
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
N’obulenzi obuto bunsekerera; buli lwe bundaba bunvuma.
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
Mikwano gyange gyonna enfirabulago gya nkyawa; abo be nnayagalanga banneefuukira.
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
Siriiko bwe ndi wabula ndi ddiba na magumba: nsigazzaawo bibuno byokka.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
“Munkwatirwe ekisa mikwano gyange, munkwatirwe ekisa, kubanga omukono gwa Katonda gunkubye.
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
Lwaki munjigga nga Katonda bw’anjigga? Omubiri gwe mufunye tegumala?
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
“Singa nno ebigambo byange byawandiikibwa, Singa byawandiikibwa ku muzingo, bandiguwadde ani?
24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
Singa byawandiikibwa n’ekyuma ku lubaati, oba okuwandiikibwa ku lwazi ne bibeerawo emirembe n’emirembe!
25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
Mmanyi nga Omununuzi wange mulamu, era nga ku nkomerero aliyimirira ku nsi.
26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
Era ng’olususu lwange bwe luweddewo, kyokka mu mubiri gwange ndiraba Katonda;
27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
nze mwene ndimulaba, n’amaaso gange, Nze, so si mulala. Emmeeme yange ng’eyaayaana munda mu nze!
28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
“Bwe mugamba nti, ‘Tujja kumuyigganya, kubanga ensibuko y’emitawaana eri mu ye;’
29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
nammwe bennyini musaana mutye ekitala. Kubanga obusungu buleeta okubonereza okw’ekitala, olwo mulyoke mumanye ng’eriyo okusalirwa omusango.”
