Job 19

1 Men Job svarede og sagde:

Hagi anante Jopu'a amanage huno Bildatina kenona hunte'ne,

2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

Kagra zazate nata naminka ane. Kema hana kemo'a zazate nazeri havizantfa hie.

3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.

Hago kagra 10ni'a zupa kefintira nazeri haviza nehunka, kefinti'ma nazeri havizama hanazankura kagazegura osane.

4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.

Hagi nagrama tamagema hu'na kumi'ma hu'nesuana, kagri zana omne'neankinka e'inahu kea eme huonantegahane.

5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,

Kagrama kagesama antahinana, nagra knare hu'noe hunka kavufga rana nehunka, nagrama knafima ufroa zankura kumi hu'nea nona'a knazana e'nerie hunka nagrikura nehane.

6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.

Hianagi Anumzamo Agra'a nazeri haviza nehuno, kukompina navrenente.

7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.

Hanki naza hiho hu'na kezama atuana, mago vahe'mo'a ana kezankeni'a antahi onami'ne. Naza hihogu'ma nanekea huanagi, mago vahe'mo'a antahinamino nagri kaziga anteno nazahu kea osu'ne.

8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.

Hagi kama vunaku'ma huankana Anumzamo maninkanirege'na kama vu'zankura huge'na, akohe'na mani'noe. Ana nehuno kana rehanintiri huno rehiza hige'na novue.

9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

Hanki vahe'mo'zama ra nagima nenamizageno nasenire'ma kini fetori'ma anteanknama hu'neana, hagitenetreno nagaze erinami'ne.

10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;

Hagi Agra maka kaziga hazenkea namino nevige'na ome haviza hugeno, arafu'na aga'ma zafa eri tasagima hiaza huno amuha zani'a eri atrene.

11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.

Ana nehuno ha' vahe'amofoma hiaza huno nagri'ma arimpa ahenante'nea zamo'a teve rukru hu'ne.

12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.

Hagi sondia vahe'amo'za eritru hu'za hahunante'naku kana nevarize. Ana nehu'za ana maka sondia vahe'amo'za seli noni'a avazagi kanegize.

13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.

Anumzamo'a naga'ni'a zamavare afete'are nezmanteno, roneni'aramina zamazeri ha' vahe'ni'a sege'za hara renenantaze.

14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.

Hagi naga'nimo'za nenatrazageno, navate aronenimo'za zamage'akaninantaze.

15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.

Hagi nagri nompima nemaniza vahe'mo'zane, eri'za a'nemo'zanena kasefa vahe'ma zamagazankna hu'za nenagaze. Nagra zamagri zamavurera ruregati vahekna hue.

16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.

Hanki eri'za vahe'nigu'ma kema nehugeno'a, ke'ni'a antahinonamie. E'ina hige'na eri'za vahe'nimo'ma ke'nima antahinogura mago'ane kea hu agesa nehuanagi, eme onage'ne.

17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.

Nagi'ma aka hu'na kema nehugeno evia himnagura a'nimofona amuti agesa higeno, tusi avresra hunenantegeno, nafuhe'za tusi zamavesra hunantaze.

18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.

Ne'one mofavreramimo'zanena tusi zamavaresra hunante'za huhaviza hunenantaze. Ana nehu'za kema huzmi'zama nehuge'za zamefi hunenamize.

19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.

Hanki navate aronenimo'za zamagote'za zamavesra hunenantazageno, nagrama navesi nezmantoa vahe'mo'za zamefi hunenamize.

20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.

Na'ankure navufgamo'a zaferinanire akamarege'na, fri' avamente e'noanagi ofri'noe.

21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.

Hanki aronenimota tamasunku hunanteho. Na'ankure Anumzamo'a Agra'a azanu knazana namino, nazeri haviza nehie.

22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?

Hagi tamagra nagafare Anumzamo'ma hiazana huta, nazeri havizana nehaze? Nahigeta nazeri haviza huvava huta nevaze?

23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,

Hagi nagrama nagesama antahuana, nanekeni'a avontafepi krentege, mago'a zante'ma hanagati'za krentege,

24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!

havere'ma eri vakiki'za krentege'ma hazageno meno viresina knare hisine.

25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.

Hianagi nagra antahi'noe, nagu'vazino ete Navre Nera mani'neankino, magokna nagri kaziga eme anteno keagani'a naza huno eri fatgo hugahie.

26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,

Hanki fri'nugeno navufgamo'a kasrigahianagi, ama ana navufgare mani'ne'na Anumzani'a kegahue.

27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.

Nagra navufinti Anumzanimofona kegahue. Nagra navufinti'ma kesua zankura tusiza huno nave'nesie.

28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:

Hanki nagafare nazeri havizahu kea hunka, agra hu'nea kefo avu'ava'mo higeno hazenkefina nemanie hunka nehane.

29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.

Hianagi ana nanekekamo'ma hazenkema avreno'ma kagrite'ma esia zankura korora nosane. Na'ankure bainati kazinteti kagrira hazenkea kaminigenka kagrama kenka antahinka hanana, fatgo huno refko nehie hunka antahigahane.