< Job 19 >

1 Men Job svarede og sagde:
そこでヨブは答えて言った、
2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
「あなたがたはいつまでわたしを悩まし、言葉をもってわたしを打ち砕くのか。
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
あなたがたはすでに十度もわたしをはずかしめ、わたしを悪くあしらってもなお恥じないのか。
4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
たといわたしが、まことにあやまったとしても、そのあやまちは、わたし自身にとどまる。
5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
もしあなたがたが、まことにわたしに向かって高ぶり、わたしの恥を論じるならば、
6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
『神がわたしをしえたげ、その網でわたしを囲まれたのだ』と知るべきだ。
7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
見よ、わたしが『暴虐』と叫んでも答えられず、助けを呼び求めても、さばきはない。
8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
彼はわたしの道にかきをめぐらして、越えることのできないようにし、わたしの行く道に暗やみを置かれた。
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
彼はわたしの栄えをわたしからはぎ取り、わたしのこうべから冠を奪い、
10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
四方からわたしを取りこわして、うせさせ、わたしの望みを木のように抜き去り、
11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
わたしに向かって怒りを燃やし、わたしを敵のひとりのように思われた。
12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
その軍勢がいっせいに来て、塁を築いて攻め寄せ、わたしの天幕のまわりに陣を張った。
13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
彼はわたしの兄弟たちをわたしから遠く離れさせられた。わたしを知る人々は全くわたしに疎遠になった。
14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
わたしの親類および親しい友はわたしを見捨て、
15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
わたしの家に宿る者はわたしを忘れ、わたしのはしためらはわたしを他人のように思い、わたしは彼らの目に他国人となった。
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
わたしがしもべを呼んでも、彼は答えず、わたしは口をもって彼に請わなければならない。
17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
わたしの息はわが妻にいとわれ、わたしは同じ腹の子たちにきらわれる。
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
わらべたちさえもわたしを侮り、わたしが起き上がれば、わたしをあざける。
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
親しい人々は皆わたしをいみきらい、わたしの愛した人々はわたしにそむいた。
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
わたしの骨は皮と肉につき、わたしはわずかに歯の皮をもってのがれた。
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
わが友よ、わたしをあわれめ、わたしをあわれめ、神のみ手がわたしを打ったからである。
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
あなたがたは、なにゆえ神のようにわたしを責め、わたしの肉をもって満足しないのか。
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
どうか、わたしの言葉が、書きとめられるように。どうか、わたしの言葉が、書物にしるされるように。
24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
鉄の筆と鉛とをもって、ながく岩に刻みつけられるように。
25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
わたしは知る、わたしをあがなう者は生きておられる、後の日に彼は必ず地の上に立たれる。
26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
わたしの皮がこのように滅ぼされたのち、わたしは肉を離れて神を見るであろう。
27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
しかもわたしの味方として見るであろう。わたしの見る者はこれ以外のものではない。わたしの心はこれを望んでこがれる。
28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
あなたがたがもし『われわれはどうして彼を責めようか』と言い、また『事の根源は彼のうちに見いだされる』と言うならば、
29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
つるぎを恐れよ、怒りはつるぎの罰をきたらすからだ。これによって、あなたがたは、さばきのあることを知るであろう」。

< Job 19 >