Job 19
1 Men Job svarede og sagde:
A LAILA olelo mai o Ioba, i mai la,
2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
Pehea la ka loihi e hoeha mai ai oukou i kuu uhane, A e haihai mai ia'u ma na olelo?
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
Eia ka umi o ka oukou olelo ino mai ia'u; Aole oukou i hilahila, ke hookulikuli oukou ia'u;
4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
Ina he oiaio, he lalau ko'u, Ke waiho nei me au kuu lalau ana.
5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
Ina he oiaio, e hookiekie oukou e ku e ia'u, A e ao mai ia'u i kuu hoinoia:
6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
E ike oukou ano, ua hookahuli mai ke Akua ia'u, A ua hoopuni mai ia'u i kana upena.
7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
Aia hoi, ke kahea aku nei au no ka hana ino ia, aole au i hooloheia mai; Ke hea nui aku nei an, aohe hooponopono.
8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
Ua alalai mai ia i ko'u ala, aole au e hiki ke hele aku, A ua kau no ia i ka pouli ma kuu mau alanui.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
Ua hao mai ia ia'u i kuu nani, Ua lawe hoi i ka leialii mai kuu poo aku.
10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
Ua luku mai ia ia'u a puni, a ua pau hoi au; A ua uhuki ae ia i kuu manaolana, me he laau la,
11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
Ua hoaa no ia i kona inaina ia'u, A ua manao no ia'u me kona poe enemi.
12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
Hoakoakoaia kona poe koa, A hoouka ae lakou i ko lakou kuamoo ia'u, A hoomoana lakou a puni ko'u halelewa.
13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
Ua hoomamao aku ia i ko'u mau hoahanau mai o'u aku la, A o ko'u mau hoalauna, ua hoomaka e lakou ia'u.
14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
Ua haalele kuu mau hoa pili ia'u, A o kuu poe makamaka, ua hoopoina lakou ia'u.
15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
O ka poe e noho ana ma kuu hale, a me na kauwawahine a'u, manao mai lakou ia'u he malihini: He kanaka e no wau i ko lakou mau maka.
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
Kahea aku au i ka'u kauwa, aole ia e o mai; Nonoi aku au ia ia me kuu waha.
17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
Ua ano e kuu hanu i ka'u wahine, A me kuu uwe ana i na keiki o kuu kino.
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
O na keiki liilii, hoowahawaha lakou ia'u; Ku no wau iluna, a olelo ku e mai lakou ia'u.
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
O na hoa kuka o'u a pau, ua hoopailua lakou ia'u; A o ka poe a'u i aloha i, ua huli lakou e ku e ia'u.
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
Ke pili nei kuu iwi i ko'u ili a me ko'u io, A ua pakele au me ka ili o ko'u mau niho.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
E aloha mai ia'u, e aloha mai ia'u, e oukou ko'u poe makamaka; No ka mea, ua hahau mai ka lima o ke Akua ia'u!
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
No ko aha la oukou e hahai mai ai ia'u, me he Akua la, Aole hoi oukou i maona i kuu io?
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
Ina paha ano e kakauia ka'u mau olelo! Ina e palapalaia lakou iloko o ka buke!
24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
Me ka peni hao a me ke kepau, E kahakaha mau ia lakou iloko o ka pohaku!
25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
No ka mea, ua ike au e ola ana kuu Mea hoola, A i ka wa mahope e ku no ia maluna o ka honua.
26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
A mahope o kuu ili, e hoopau na ilo i keia kino, Aka, ma kuu io e ike aku au i ke Akua.
27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
Oia ka'u e ike aku no'u iho, A e ike ko'u mau maka, aole ko hai; Ua kaniuhu kuu naau iloko o'u.
28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
Aka, e olelo oukou, No ke aha kakou e hoomaau ia ia, No ka mea, ua loaa ko kumu o ka mea iloko o'u?
29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
E makau oukou i ka pahikaua; No ka mea, o ka huhu, oia ka hewa no ka pahikaua, I ike oukou, he hoopai ana no.
