Job 19
1 Men Job svarede og sagde:
Et Job reprenant dit:
2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
Jusqu'à quand fatiguerez-vous mon âme et me tuerez-vous de vos discours?
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
Sachez seulement que le Seigneur m'a traité de la sorte. Persuadez-moi, et ne vous attachez pas tant à me faire honte.
4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
En vérité, j'ai sans doute failli; l'erreur réside avec moi. Dis-moi donc quelque chose que j'ignore, sans quoi je m'égarerai en mes réponses, et elles manqueront d'à propos.
5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
Cessez, car vous vous grandissez pour m'assaillir, et vous m'accablez d'outrages.
6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
Mais ne perdez donc pas de vue que c'est le Seigneur qui m'a troublé, et qu'il a élevé contre moi ses murailles.
7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
De vos injures je ne ferais que rire, et je ne dirais mot; quand je crierais, je n'obtiendrais pas de jugement.
8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
Mais des remparts m'étreignent et je ne puis les traverser, et l'obscurité règne devant moi.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
Le Seigneur m'a ravi toute gloire, il a ôté la couronne que je portais sur la tête.
10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
Il m'a tiraillé dans tous les sens et j'ai succombé; il a abattu comme un arbre toute mon espérance.
11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
Il a déployé contre moi une colère terrible; il m'a regardé comme un ennemi.
12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
Ses épreuves me sont venues toutes ensemble; ses embuscades étaient placées sur toutes mes voies.
13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
Mes frères se sont éloignés; ils m'ont préféré des inconnus; mes amis n'ont eu aucune compassion.
14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
Mes plus proches m'ont laissé sans soins; et ceux qui savaient mon nom l'ont oublié.
15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
Mes voisins, les servantes de ma maison; je suis un étranger pour eux.
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
J'ai appelé mon serviteur, il n'est point venu; ma bouche est devenue suppliante.
17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
J'ai imploré ma femme, j'ai demandé les fils de mes concubines en les flattant,
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
Ils m'ont répudié pour toujours; si je me relève, ils se récrient contre moi.
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
J'ai été pour eux un objet d'horreur pour ceux qui m'ont vu; j'ai pour ennemis ceux que j'avais aimés.
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
Mes chairs sous ma peau pourrissent, mes os sont entre les dents qui les rongent.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
Ayez pitié de moi, ayez pitié de moi, ô mes amis, car c'est la main du Seigneur qui m'a touché.
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
Pourquoi me poursuivez-vous comme me poursuit le Seigneur? Voulez-vous vous repaître de ma chair?
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
Qui donc écrira mes plaintes pour les déposer en un livre impérissable?
24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
Qui les gravera au burin sur la pierre ou le plomb?
25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
Car je sais que de toute éternité existe celui qui doit me délivrer, et sur la terre
26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
Faire revivre ma peau pour que je jouisse de ces choses...car c'est le Seigneur qui a fait ces choses
27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
Qu'en moi-même je sais; que mon œil a vues, et non l'œil d'autrui; et qui déjà sont accomplies en mon sein.
28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
Et si vous dites: Quel langage tiendrons-nous devant lui? quel sujet de discours trouverons-nous en sa personne?
29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
Prenez garde aux choses cachées; songez que la colère tombera aussi sur les méchants; et alors ils sentiront où est la matière dont ils sont formés.
