Job 19
1 Men Job svarede og sagde:
Alors Job répondit,
2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
« Jusqu'à quand me tourmenterez-vous, et m'écraser avec des mots?
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
Vous m'avez fait dix fois des reproches. Vous n'avez pas honte de m'attaquer.
4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
S'il est vrai que j'ai fait une erreur, mon erreur reste avec moi-même.
5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
Si vous vous glorifiez contre moi, et plaidez contre moi mon opprobre,
6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
savent maintenant que Dieu m'a subverti, et m'a entouré de son filet.
7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
« Voici, je crie au mal, mais on ne m'écoute pas. Je crie à l'aide, mais il n'y a pas de justice.
8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
Il a muré mon chemin pour que je ne puisse pas passer, et a mis les ténèbres sur mes chemins.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
Il m'a dépouillé de ma gloire, et a enlevé la couronne de ma tête.
10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
Il m'a brisé de toutes parts, et je suis parti. Il a arraché mon espoir comme un arbre.
11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
Il a aussi enflammé sa colère contre moi. Il me compte parmi ses adversaires.
12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
Ses troupes montent ensemble, construire une rampe de siège contre moi, et camper autour de ma tente.
13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
« Il a éloigné mes frères de moi. Mes connaissances sont complètement éloignées de moi.
14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
Mes proches sont partis. Mes amis familiers m'ont oublié.
15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
Ceux qui habitent dans ma maison et mes servantes me considèrent comme un étranger. Je suis un étranger à leurs yeux.
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
J'appelle mon serviteur, et il ne me répond pas. Je le supplie avec ma bouche.
17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
Mon souffle est offensant pour ma femme. Je suis détestable pour les enfants de ma propre mère.
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
Même les jeunes enfants me méprisent. Si je me lève, ils parlent contre moi.
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
Tous mes amis familiers m'abhorrent. Ceux que j'aimais se sont retournés contre moi.
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
Mes os collent à ma peau et à ma chair. Je m'en suis sorti par la peau des dents.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
« Ayez pitié de moi. Ayez pitié de moi, vous mes amis, car la main de Dieu m'a touché.
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
Pourquoi me persécutez-vous comme Dieu, et ne sont pas satisfaits de ma chair?
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
« Oh, si mes paroles étaient maintenant écrites! Oh, qu'ils soient inscrits dans un livre!
24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
Qu'avec une plume de fer et du plomb ils ont été gravés dans la roche pour toujours!
25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
Quant à moi, je sais que mon Rédempteur est vivant. A la fin, il se tiendra sur la terre.
26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
Après que ma peau soit détruite, alors je verrai Dieu dans ma chair,
27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
que je verrai, moi aussi, de mon côté. Mes yeux verront, et pas comme un étranger. « Mon cœur se consume en moi.
28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
Si vous dites: « Comme nous le persécuterons! parce que la racine du problème se trouve en moi,
29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
craignez l'épée, car la colère amène les châtiments de l'épée, afin que vous sachiez qu'il y a un jugement. »
