Job 19
1 Men Job svarede og sagde:
Bvt Iob answered, and said,
2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
Howe long will yee vexe my soule, and torment me with wordes?
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
Ye haue now ten times reproched me, and are not ashamed: ye are impudent toward mee.
4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
And though I had in deede erred, mine errour remaineth with me.
5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
But in deede if ye will aduance your selues against me, and rebuke me for my reproche,
6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
Know nowe, that God hath ouerthrowen me, and hath compassed me with his net.
7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
Beholde, I crie out of violence, but I haue none answere: I crie, but there is no iudgement.
8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
Hee hath hedged vp my way that I cannot passe, and he hath set darkenesse in my paths.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
Hee hath spoyled mee of mine honour, and taken the crowne away from mine head.
10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
He hath destroyed mee on euery side and I am gone: and he hath remoued mine hope like a tree.
11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
And he hath kindled his wrath against me, and counteth mee as one of his enemies.
12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
His armies came together, and made their way vpon me, and camped about my tabernacle.
13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
He hath remooued my brethre farre from me, and also mine acquaintance were strangers vnto me.
14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
My neighbours haue forsaken me, and my familiars haue forgotten me.
15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
They that dwel in mine house, and my maydes tooke me for a stranger: for I was a stranger in their sight.
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
I called my seruant, but he would not answere, though I prayed him with my mouth.
17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
My breath was strange vnto my wife, though I prayed her for the childrens sake of mine owne body.
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
The wicked also despised mee, and when I rose, they spake against me.
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
All my secret friends abhorred me, and they whome I loued, are turned against me.
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
My bone cleaueth to my skinne and to my flesh, and I haue escaped with the skinne of my teeth.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
Haue pitie vpon me: haue pitie vpon me, (O yee my friendes) for the hande of God hath touched me.
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
Why do ye persecute me, as God? and are not satisfied with my flesh?
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
Oh that my wordes were nowe written! oh that they were written euen in a booke,
24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
And grauen with an yron pen in lead, or in stone for euer!
25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
For I am sure, that my Redeemer liueth, and he shall stand the last on the earth.
26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
And though after my skin wormes destroy this bodie, yet shall I see God in my flesh.
27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
Whome I my selfe shall see, and mine eyes shall beholde, and none other for me, though my reynes are consumed within me.
28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
But yee sayde, Why is hee persecuted? And there was a deepe matter in me.
29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
Be ye afraide of the sworde: for the sworde will be auenged of wickednesse, that yee may knowe that there is a iudgement.
