Job 19
1 Men Job svarede og sagde:
Then Job answered:
2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
“How long will you torment me and crush me with your words?
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
Ten times now you have reproached me; you shamelessly mistreat me.
4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
Even if I have truly gone astray, my error concerns me alone.
5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
If indeed you would exalt yourselves above me and use my disgrace against me,
6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
then understand that it is God who has wronged me and drawn His net around me.
7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
Though I cry out, ‘Violence!’ I get no response; though I call for help, there is no justice.
8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
He has blocked my way so I cannot pass; He has veiled my paths with darkness.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
He has stripped me of my honor and removed the crown from my head.
10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
He tears me down on every side until I am gone; He uproots my hope like a tree.
11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
His anger burns against me, and He counts me among His enemies.
12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
His troops advance together; they construct a ramp against me and encamp around my tent.
13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
He has removed my brothers from me; my acquaintances have abandoned me.
14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
My kinsmen have failed me, and my friends have forgotten me.
15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
My guests and maidservants count me as a stranger; I am a foreigner in their sight.
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
I call for my servant, but he does not answer, though I implore him with my own mouth.
17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
My breath is repulsive to my wife, and I am loathsome to my own family.
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
Even little boys scorn me; when I appear, they deride me.
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
All my best friends despise me, and those I love have turned against me.
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
My skin and flesh cling to my bones; I have escaped by the skin of my teeth.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
Have pity on me, my friends, have pity, for the hand of God has struck me.
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
Why do you persecute me as God does? Will you never get enough of my flesh?
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
I wish that my words were recorded and inscribed in a book,
24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
by an iron stylus on lead, or chiseled in stone forever.
25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
But I know that my Redeemer lives, and in the end He will stand upon the earth.
26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
Even after my skin has been destroyed, yet in my flesh I will see God.
27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
I will see Him for myself; my eyes will behold Him, and not as a stranger. How my heart yearns within me!
28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
If you say, ‘Let us persecute him, since the root of the matter lies with him,’
29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
then you should fear the sword yourselves, because wrath brings punishment by the sword, so that you may know there is a judgment.”
