Job 19
1 Men Job svarede og sagde:
Eka Ayub nodwoko niya,
2 Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
“Ubiro chando chunya nyaka karangʼo ka uchuoya gi weche?
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
Koro useyanya nyadipar kendo uonge gi wichkuot ka umonja.
4 Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
Kapo ni en adier ni asebaro mabor, to mano obadhou gangʼo.
5 Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
To kapo ni unyalo tingʼoru malo moloya kendo uchuoya gi wach nikech chandruok ma an-go,
6 saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
to kara ngʼeuru ni Nyasaye osechwanya kendo gogo mare osemaka.
7 Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
“Ka aywak ni, ‘Itimona marach!’ Onge ngʼama dewa; to kata ka adwaro kony, to ok anyal yudo.
8 Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
Osedino yorena ma ok anyal kalo; kendo osemiyo kuonde maluwo otimo mudho.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
Osemaya duongʼna mi ogolo osimbo e wiya.
10 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
Oseturo denda duto motieka kendo opudho genona ka ngʼama pudho yien.
11 og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
Mirimbe maliel ka mach ni kuoma; kendo okwana kaka achiel kuom wasike.
12 Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
Jolweny mage pangore kochoma gi tekregi duto; gigona agengʼa ka gidwaro kedo koda, kendo giguro hembegi e alwora mar dalana.
13 Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
“Osepoga gi owetena monywolago; kendo jogo mosiepena bende oseringo oweya.
14 Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
Anywolana oseringo oweya; kendo osiepena wigi osewil koda.
15 De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
Wenda gi jotichna ma nyiri kwana kaka ngʼat ma gikia; kendo ginena kaka japiny moro.
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
Ka aluongo jatichna moro kata bed mana ni asaye gi dhoga awuon, to ok odewa.
17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
Chiega ok dwar winjo tikna; kendo kata mana owetena bende ok dwar sudo buta machiegni.
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
Nyaka yawuowi matindo bende jara; kendo ka ginena, to ginyiera.
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
Osiepena mageno ok dwara; jogo mane chunya ohero bende ok dwara.
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
Adhero mi adongʼ choke lilo; kendo gima adongʼ-go en mana ring laka.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
“Kechauru, yaye osiepena, kechauru, nikech lwet Nyasaye osetieka.
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
Angʼo momiyo ulaworu koda kaka Nyasaye lawa? Sando ringra pok oromou?
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
“Yaye, mad ne ngʼato mak wechegagi, kendo ndikgi e kitabu,
24 ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
kata ndikgi gi kalamb chuma, kata ne gorgi e lwanda kama ok ginyal ruchoree!
25 Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
Angʼeyo ni Jawarna nitie kendo ngima, kendo chiengʼ giko nochungʼ kongʼado bura ne piny.
26 Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
Kata ka tuo oketho denda kamano, to e ringruogni anane Nyasaye.
27 hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
Adier, ananene gi wangʼa awuon mana an ma ok ngʼat moro. Mano kaka chunya ogeno odiechiengno!
28 Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
“Ka uwacho ni, ‘Mano kaka udhi nyime kungʼadona bura, mana ka gima oseyala moseyudi ni an jaketho,’
29 Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
to un bende asiemou ni ibiro kumou; nikech paro marach ma un-gono, eka unungʼe ni nitiere chiengʼ ngʼado bura.”
