< Job 18 >

1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Då tok Bildad frå Suah til ords og sagde:
2 Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
«Kor lenge driv de jagt på ord? Gjev gaum, lat oss so talast ved!
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
Kvi skal me reknast liksom fe, som ureine i dykkar augo?
4 O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
Å, du som riv deg sund i sinne, skal jordi øydast for di skuld? Skal fjellet flytjast frå sin stad?
5 Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
Men sløkt vert ljoset for den vonde, og hans åre-eld skal ikkje skina.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
I tjeldet hans vert ljoset myrkt, og lampa sloknar yver han.
7 Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
Hans sterke stig vert snævra inn; han snåvar yver sine planar.
8 Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
Hans fot vert fløkt i garnet inn, og upp i netet ferdast han;
9 Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
og snara triv um hælen hans, og gildra tek på honom fat.
10 Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
I jordi løynde gildror lurer, og fellor ventar på hans veg.
11 Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
Og rædslor trugar rundt ikring og skræmer han for kvart eit stig.
12 hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
Ulukka hungrar etter han, og vondt vil føra han til fall,
13 Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
vil eta kvar ein led og lem, ja, det vil daudens eldste son.
14 Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
Hans trygd er rivi frå hans tjeld; du sender han til rædsle-kongen.
15 Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
I huset hans bur framande, det vert strått svåvel på hans bustad.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
Hans rot i grunnen turkar ut; den høge kruna visnar burt.
17 Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
Hans minne kverv frå jordi burt, og namnlaus vert han vidt og breidt.
18 De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
Frå ljos til myrker driv dei honom og jagar han frå landi burt.
19 Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
Han barnlaus vert i eige folk; i heimen hans slepp ingen undan.
20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
Og vestmenn støkk for dagen hans, og austmenn vert av rædsla slegne.
21 Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.
Just soleis gjeng det nidings hus, den heim der ingen kjenner Gud.»

< Job 18 >